For one so small,
You seem so strong
My arms will hold you
Keep you safe and warm
This bond between us
Can’t be broken
I will be here
Don’t you cry
‘Cause you’ll be in my heart
Yes, you’ll be in my heart
From this day on
Now and forever more
Igår var Nadia og jeg ude for at sige farvel til min elskede Peppo, min første hund, jeg købte på et tysk hundehjem sommeren 2003, et par måneder inden Jasmin blev født (dødfødt) .. Peppo er en 3 benet hund, han blev født med et lamt forben, så de valgte at fjerne det på hundehjemmet, for at det ikke skulle genere ham.
Jeg faldt pladask for ham, ligeledes gjorde min daværende kæreste (Nadias far). Sikken vidunderlig hund vi fik købt, han er den mest livsglade hund jeg længe har set, han elskede gåture, og frit løb hen over markerne, han lod sig ikke mærke af at han ikke var helt som de andre hunde. Vi satsede ikke på at han ville blive mere end 7 år max.
Men som årene gik, blev han mere og mere træt, stadig livsglad så det baskede, god som dagen er lang, god mod børn, andre hunde, katte, høns, osv. osv. intet ondt i ham.
Men nu er hans tid kommet, og senere i dag bliver han aflivet. Jeg ved ikke hvad klok, og jeg vil egentlig heller ikke vide det.
Det gør simpelthen så ondt at vide han snart ikke længere er i blandt os!
Han aflives fordi han er så afkræftet efterhånden, og har daglige smerter, og er blevet så forfærdelig mager og er sunket sammen! Det er det bedste for ham.
Da jeg fortalte Nadia igår da jeg hentede hende i SFO at vi skulle ud og sige farvel til Peppo begyndte hun at græde, og jeg kunne ikke holde tårene tilbage heller, det gjorde ondt at se hende reagere sådan. Hun spurgte indtil hvordan han skulle dø, og jeg forklarede hende at dyrlægen ville give ham noget medicin der gør så han sover meget meget tungt, og så vil hans hjerte stoppe med at slå, og så bliver han en stjerne på himmelen.
Vi fik taget de sidste billeder af ham, de er alle sammen fra igår!
Puha, kan slet ikke bære det! Min dejlige dreng, min søde Flæske! …
Åhhh altså, jeg elsker dig! Du har sat et specielt spor i mit hjerte!
Sov sødt!
Født 05.01.2003 – Død 07.03.2012
8 Comments
Det er altid hårdt at sige farvel til sine kæledyr :(… pyyh har grædt så meget over mine egne, og det giver mig en klump i halsen at se billederne. Dyr er så uskyldige og kommer til at betyde virkelig meget i løbet af ens liv.
Er sikker på beslutningen er rigtig for peppo, og kan huske ham fra da jeg startede med at følge dig faktisk :)!
7. marts 2012 at 09:37Dyr er som familiemedlemmer!
Jeg kan godt forstå, du synes det er hårdt!
Men den eneste ting, man er 100% sikker på skal ske i sit liv, er døden. Hvor brutalt det end lyder!
7. marts 2012 at 10:19Han har altid været den mest vidundelige hund, og vi elsker ham også.
7. marts 2012 at 12:18Jeg håber, vi når at sige farvel til ham, og give ham et kram.
Åh Belinda – sidder og flæber her…
7. marts 2012 at 20:03Kram
Åh, gud en skøn hund at se på! Hvor er/var han dejlig! <3
De bedste tanker herfra – At sige farvel til ens elskede er altid hårdt. Også når det er de pelsede af slagsen.
7. marts 2012 at 21:05Kram herfra.. Det er sgu ikke sjovt.. og må være endnu hårdt at have et barn der også skal kunne forstå og opleve det..
Jeg er sikker på han har haft et langt og lykkeligt liv! <3
9. marts 2012 at 09:02Åh Belinda – jeg må indrømme at tårene fik frit løb da jeg læste dit indlæg. Fordi jeg føler med dig og husker PRÆCIS hvordan det var. Det er ikke uden grund at jeg stadigvæk betegner min værste dag, den dag jeg fik aflivet min elskede King. Det gør så pokkers ondt og selv her 6 år efter, gør det stadigvæk så ondt at jeg ikke ville kunne klare at have en race som king var…
Det er heller ikke for sjov at jeg var mere ked af det, da jeg mistede king, end min egen farfar. Nogen vil måske finde det mærkeligt, men det viser bare hvor meget kæledyr kan betyde for en.
Jeg ved ikke hvad det er de gør ved os de kræ! De sætter sig dybt i ens hjerte…God i fik taget nogle gode sidste billeder sammen.
Knus fra maiken
10. marts 2012 at 17:00Av den gjorde ondt – især fordi vi for få dage siden selv sagde farvel til vores trofaste knap 15 årige familiehund.
10. marts 2012 at 23:41Kæmpe kram herfra.