Nååååh – Hvor er Morgan sød! Haha. Han ligner én der ikke helt kan finde ud af om han bør være ynkelig over hatten eller ret cool med den. :p
Og det ser da ud til at du har haft en god weekend – Godt at se!
Jeg har aldrig fortalt dig det Belinda, men jeg synes du er pissesej. Jeg holdt en pause fra din side på et tidspunkt, hvor du ikke bloggede så meget om noget jeg kunne forholde mig til eller føle på. Så kom kun sjældent. Så kom jeg tilbage en dag og kunne fornemme på dit indlæg at der var noget helt galt. Det var kort efter du mistede Tim. Jeg har været herinde hver dag siden. Ikke for at svælge i din sorg eller lege Se&Hør, men fordi jeg synes du er pissesej og inspirerende i din kamp for at komme videre, både selv og sammen med Nadia. Du gør hvad du kan og forsøger at få flere gode dage end dårlige. Og så blev du pludselig et billede på hvordan min mor havde det, dengang hun mistede min far. Min mor har senere fortalt at hun kun er her i dag, fordi hun allerede havde mig dengang. Ellers havde hun givet op. Men hun har aldrig villet snakke mere om ham end dét stort set. Fordi hun savner ham. Hun er kommet videre, har været gift og har en ny kæreste nu. Men jeg kan se det på hende, når snakken en sjælden gang falder på min far. Hun kom aldrig over ham. Ikke helt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hende, når jeg læser din blog nu og håbe alt det bedste for dig, både på gode og dårlige dage. <3
Tak, hvor er du sød… Sidder her og smiler, alle de flotte rosende ord, er glad for du kan læse imellem linierne at jeg kæmper en brag kamp for at komme oven på igen. Det er svært, men jeg gør mit bedste. For Nadias skyld, naturligvis også min egen, men skal være der for min datter i mange mange år endnu. Hun betyder alt for mig!
Jeg kan først om nogle år, fortælle om jeg er kommet mig over tabet af Tim. Det tog mig mange år at acceptere Jasmin døde den gang, dog var jeg “den gang” meget ung, tror muligvis det var grunden til det tog “så lang tid” som det gjorde.
Jeg føler jeg er godt på vej omkring sorgen af Tim, der er stadig dårlige dage, og dem lader jeg komme som de vil, for det hjælper at græde, ihvertfald for mig..
Det kan jeg bestemt godt forstå kære Belinda. Den slags TAGER tid – Og jeg tror, sådan helt ærligt, at der altid vil være dårlige dage. De vil bare blive færre og måske mindre dårlige med tiden. Men jeg tror stadig de vil være der. Uanset hvad. Og det ér også ubeskriveligt hårdt at miste én man elsker og som betyder så meget for én. Og så er det i orden at græde, få det ud af systemet og længes for en tid, indtil man er klar til at “fortsætte” dagligdagen på ny for endnu en omgang. <3
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
3 Comments
Nååååh – Hvor er Morgan sød! Haha. Han ligner én der ikke helt kan finde ud af om han bør være ynkelig over hatten eller ret cool med den. :p
Og det ser da ud til at du har haft en god weekend – Godt at se!
Jeg har aldrig fortalt dig det Belinda, men jeg synes du er pissesej. Jeg holdt en pause fra din side på et tidspunkt, hvor du ikke bloggede så meget om noget jeg kunne forholde mig til eller føle på. Så kom kun sjældent. Så kom jeg tilbage en dag og kunne fornemme på dit indlæg at der var noget helt galt. Det var kort efter du mistede Tim. Jeg har været herinde hver dag siden. Ikke for at svælge i din sorg eller lege Se&Hør, men fordi jeg synes du er pissesej og inspirerende i din kamp for at komme videre, både selv og sammen med Nadia. Du gør hvad du kan og forsøger at få flere gode dage end dårlige. Og så blev du pludselig et billede på hvordan min mor havde det, dengang hun mistede min far. Min mor har senere fortalt at hun kun er her i dag, fordi hun allerede havde mig dengang. Ellers havde hun givet op. Men hun har aldrig villet snakke mere om ham end dét stort set. Fordi hun savner ham. Hun er kommet videre, har været gift og har en ny kæreste nu. Men jeg kan se det på hende, når snakken en sjælden gang falder på min far. Hun kom aldrig over ham. Ikke helt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hende, når jeg læser din blog nu og håbe alt det bedste for dig, både på gode og dårlige dage. <3
3. oktober 2011 at 08:04Tak, hvor er du sød… Sidder her og smiler, alle de flotte rosende ord, er glad for du kan læse imellem linierne at jeg kæmper en brag kamp for at komme oven på igen. Det er svært, men jeg gør mit bedste. For Nadias skyld, naturligvis også min egen, men skal være der for min datter i mange mange år endnu. Hun betyder alt for mig!
Jeg kan først om nogle år, fortælle om jeg er kommet mig over tabet af Tim. Det tog mig mange år at acceptere Jasmin døde den gang, dog var jeg “den gang” meget ung, tror muligvis det var grunden til det tog “så lang tid” som det gjorde.
Jeg føler jeg er godt på vej omkring sorgen af Tim, der er stadig dårlige dage, og dem lader jeg komme som de vil, for det hjælper at græde, ihvertfald for mig..
Tusind tak for dit indlæg! Det varmer!
3. oktober 2011 at 18:09Det kan jeg bestemt godt forstå kære Belinda. Den slags TAGER tid – Og jeg tror, sådan helt ærligt, at der altid vil være dårlige dage. De vil bare blive færre og måske mindre dårlige med tiden. Men jeg tror stadig de vil være der. Uanset hvad. Og det ér også ubeskriveligt hårdt at miste én man elsker og som betyder så meget for én. Og så er det i orden at græde, få det ud af systemet og længes for en tid, indtil man er klar til at “fortsætte” dagligdagen på ny for endnu en omgang. <3
3. oktober 2011 at 18:29