Ja suk, så er det blevet August, måneden hvor min lille bassemand skal starte op i vuggestue.
Jeg har jo frygtet denne dag/tid længe, for så kommer det hele pludselig meget tæt på, min barsel er meget snart slut, og det er også den sidste af slagsen.
Min uddannelse starter op igen her 5/9 og jeg kan se frem til 15 måneder mere på elevløn, æv! Men så er jeg også uddannet social og sundhedsassistent, December 2017.
… Men nå, vi ankom i vuggestuen 08.45, han sad lige de første tyve minutter og fulgte med i hvad de andre børn lavede og iagttog dem, han var også kun lige stået op. Jeg vækkede ham 08.10, så han var heller ikke helt vågen endnu.
Men efter de tyve minutter, tonsede han rundt og legede med forskellige ting, som havde han altid været der. Han stjal også legetøj fra en dreng der var mindre end ham, bandit.
Han fik lidt frugt sammen med de andre, og legede så igen.
Inden de skulle spise rugbrød ved kl 10.30 smuttede vi hjem igen, Tobias var ved at være rigtig træt af alle de nye indtryk.
Imorgen er planen at vi kommer ved samme tid, og jeg/vi går så efter 1 times tid, og så skal han være der selv, og spise frugt, og brød med dem. Og inden de skal lægges til at sove, skal han så hentes, så han kan sove her hjemme.
Og så må vi se hvordan dagen imorgen er gået, når han skal være der selv, men tror ærlig talt ikke det bliver et problem for ham, for han var ret så ligeglad med om far og jeg var der idag, han legede meget selv, og var super nysgerrig omkring de andre børn, og legetøjet. Så vi var egentlig bare luft
No Comments