Dette indlæg er en del af “Bloggers by heart” julekalender.

Det er jo ingen hemmelighed at jeg lever i en sammenbragt familie, ihvertfald ikke for dem der læser med jævnligt

Jeg er selv skilsmissebarn, og har haft nogle hårde jule i mine unge år. Der var altid 2 juleaftener, med mad, mange mennesker, mange gaver og alt for meget hurlumhej. Jeg har selv levet med 2 jule i mange år, og har sagt til mig selv siden Nadia‘s far og jeg gik fra hinanden, at mine børn skulle ikke have 2 jule. Det er ikke nødvendigt, og som forældre til et delebarn, må man bide i det sure æble og sluge den kamel, og acceptere at man ikke har sit barn d. 24 hvert år.

Min store pige er 11 (snart 12) og jeg har selv siden barns ben besøgt min mormor d. 23 december, der fylder hun nemlig år og da jeg var mindre, holde vi også jul hos hende d. 23 når jeg skulle holde jul ved min fars familie det år.
Det er blevet en tradition at jeg besøger min mormor med mine børn uanset om jeg har Nadia til jul eller ej.

Det er noget jeg har gjort hvert år i de 30 år jeg har levet, så det laver jeg ikke sådan om på

Der er en ting på juletræet, der har en særlig betydning for mig.
Og det er dette kræmmerhus, det fik jeg det år jeg mistede Jasmin, og det er i år 13 år siden. Og den har hængt på mit juletræ hvert år siden.

Juletræ er bare noget man skal have efter min mening, det gør bare det hele lidt mere hyggeligt, gaverne skal naturligvis også ligge under træet. I min barndom sang vi, gik (og løb) rundt om træet, men det har jeg ikke gjort siden jeg flyttede hjemmefra, og fik min egen familie, som immervæk var da jeg var 17, eller der boede jeg sammen med min datters far.

Det samme gælder Dannebrog, jeg er vokset op med flag på træet. Nogen mener det ikke hører sig hjemme på juletræet, men det har vi altså og jeg synes også personligt et træ skal pyntes, og ikke kun have otte ensfarvet kugler, en stjerne i toppen og en lyskæde.
Kuglen på billedet er også blevet en særlig ting omkring juletræet efter jeg blev gift, de stammer nemlig tilbage fra Kenneths bedstefar. Så de er meget gamle og skrøbelige. I år har vi ikke så mange på træet, da vi har hvalp og Tobias pilfinger, og de hænger tilpas højt oppe, så de burde være i sikkerhed.

Vi er jo som skrevet tidligere en sammenbragt familie, på i alt 5 børn nu. Dine, mine og et enkelt vores barn. Og de får alle det samme beløb, det bestræber vi os ihvertfald Så ingen bliver snydt.
Der naturligvis nogen der får flere gaver end de andre, fordi deres gaver er af mindre beløb, og ikke fx. 2 store.
I år har der været råd til lidt ekstra under træet, men det er stadigvæk ikke får flere tusind kroner pr. barn, som man hører nogle køber for, det er naturligvis deres valg hvor meget eller hvor lidt de vil give for, men for os skal det ikke kun handle om gaverne, og jeg mener ikke der kommer noget godt ud af at børn bliver forkælet. Især med de curling forældre/børn vi har nu om dage, men det er en anden snak

Billede lånt fra Voresmad.dk

Maden vi får er flæskesteg med hvad der hører til, nogle gange både flæskesteg og and.
Desserten er hjemmelavet ris a la mande, hvor vi spiser risengrød d. 23

Det er mig der står for risengrøden og ris a la manden, og min mand han står for steg, kartofler, sovs mv. det er jeg bare ikke ret god til. Er generelt ikke gode venner med kartofler eller stege i ovnen.

Det var lidt om vores traditioner, de er måske meget almindelige i nogens øjne, og i andres helt hen i vejret

I morgen kan du læse det sidste indlæg i Bloggers By Hearts julekalender, når låge nr. 24 åbnes kl. 9.00 hos snacksized.dk.