Follow me:

Vores juletræ

Indlægget i dag er en del af Bloggers By Hearts Julekalender, som I kan læse alle indlæggene af her. I går skrev Laura om juleglæde, og i dag er turen så kommet til mig.

Juletræ synes jeg jo alle skal have, og nej jeg bryder mig ikke om de kunstige :)
Men jeg har nok også en del følelser omkring “mit” juletræ hvert år.

Det er nok mest knyttet til de ting der er på.
Mange mener jo vores juletræ ofte ligner et kaos, og noget børnene har pyntet. Ja børnene er med til at pynte det, og 35-40% af pynten er også hjemmelavet af børnene, og nej gu’ faen er det hele ikke kønt :) men det har sjæl og nogle af tingene er fra deres tidlige år i skolen, eller børnehaven, det er da super hyggeligt at finde dem frem hver år.

Derudover har vi da også nogle Georg Jensen sølv engle, og en gris. De er også super fine, de har også en betydning, dem har vi nemlig fået i bryllupsgave.
Der hænger også et speciel lavet kræmmerhus med vinger, hvor der på den ene vinge står Jasmin, som er min afdøde datters navn, der døde i 2003.

Så har der de sidste par også været nogle ekstra jule kugler på træet. De er nogle Kenneth har arvet fra hans bedstefar/morfar. Som nu desværre ikke længere er i blandt os. De er virkelig gamle, og hvis du ser efter, kan du endda se rusten omkring snoren.

De er meget skrøbelige, og jeg tror de i sin tid er håndlavet.
De hænger naturligvis højt på træet, så ikke nysgerrige børne fingre, eller hundene får dem dasket ned med deres logrende haler.

Vores juletræ har også Dannebrog, og lametta :) Det er noget jeg synes hører til på juletræet. Det er der også delte meninger om. Men jeg synes vores juletræ er smukt, der er så mange gode minder forbundet med et juletræ, netop fordi man gør træet personligt med personlige ting, og ikke kun designer kugler og pynt fra de store mærker.

Men jeg håber du nød at se lidt af vores juletræ :)

Imorgen kan du åbne lågen hos hos Kira Leth, og læse hendes låge nr. 23

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

No Comments

Leave a Reply