Ja jeg har været igang siden 29 januar 2018, så det er lige straks 9 måneder.
Jeg var også en af dem der forventede at være fit inden længe. Det er vel altid ens håb, men det kræver meget mere arbejde, end man lige tror.

Og ærlig talt, så er jeg ved at være træt af at kæmpe!

Min vægt har lavet yoyo de sidste mange måneder, siden slut juli, start august. Det pisser mig virkelig af, og selvom jeg knokler og hænger i, sys jeg bare ikke der sker en skid. Jovist spiser jeg ikke altid lige hensigtsmæssigt, hvis man ser på den slanke linje. Men det gjorde jeg heller ikke da jeg startede, og da smed jeg 16 kilo.

Jeg ved ikke om det er mit PCO der evt. driller, eller hvad der sker. Men dette billede er lånt fra sundheds quotes på instagram. Det fangede mig straks, for jeg synes den passer meget godt på mig.

Jeg ved jo godt at man ikke bliver tynd, eller fit ved at sidde på sin fede røv, eller kun træne.
Men lige nu hænger det hele mig ud af halsen, og jeg er så træt af at kæmpe.

Jeg har læst mig frem til at man ofter mister geisten og lysten når det går for meget op ad bakke. Det er jo naturligt, vil jeg sige. Jeg vil gerne kæmpe videre, og jeg gør det også. Men forhelved hvor er det hårdt på psyken at der er et nederlag hver gang jeg går på vægten.
Men jeg får så opture i fitness centeret, fordi jeg for hver uge kan mærke at jeg bliver stærkere og stærkere. Og det er en af tingene der får mig til at fortsætte, og ja så at min krop ændre sig.

Ja jeg ved godt at målebåndet og spejlbilledet siger mere end hvad vægten skal bestemme. Men formålet med min vægttabs rejse, og livsstils ændring var jo at tabe mig. Så er jeg ikke helt tilfreds med kun 16 kilo tabt, mit BMI siger også fortsat at jeg er overvægtig. Selvom en del ikke tror jeg vejer det jeg gør, når de ser billeder af mig osv.

Forhelved jeg hader den her kamp! *suk*