Der findes ikke stærke svigermødre….kun svage sønner!
– det er så sandt som det er skrevet.
Jeg tror at det er ligelidt fordelt i procenter, hvor mange der kan lide deres svigermor og hvor mange der ikke kan. Måske flere procenter der ikke kan lide deres svigermor.
For ofte synes jeg at man hører at det er svigermor på mandens side der ikke kan lide hans udkårene. Af den ene eller den anden grund.
Jeg ved ikke hvad det er med de svigermødre, det er som om de ikke vil forstå at deres søn har fundet en kvinde de vil dele deres liv med, om det er fordi svigermor kommer til at mangle at vaske hans tøj, styge hans skjorter eller hvad det er, ved jeg ikke
Eller er det fordi svigermor ikke mener pigebarnet hendes søn har fundet, er god nok til ham?
Er det fordi hun skal minde om hende selv, er hun for gammel, for ung, forkert hårfarve eller? Eller er det personligheden der spiller en rolle?
Vi er jo alle forskellige støbninger, og jeg er fx. sådan en der siger min mening og er frembrusende vil nogen mene, jeg skal nok sige min mening, også når der ikke bliver spurgt
– det er ikke alle der kan tackle det, og slet ikke hvis der har været en svigerdatter tidligere som var stikmodsat den “nye”.
Min nuværende svigermor ved jeg har haft svært ved at acceptere mig, jeg ved faktisk ikke 100% om jeg er accepteret, men det er heldigvis også hendes problem hvis det er, Kenneth er “på min side” .. Og hvis hun ikke kan lide mig, er det jo hendes problem, ikke mit.
Men jeg kan også godt se det fra svigermors side, hun har været vant til en helt anden støbning af kvinde hos Kenneths ex, hende og jeg er bare slet ikke af samme støbning, hverken af sind, temperament eller udseende. Og når man har været vant til en modsætning i mange år, kunne jeg godt forestille mig det må være svært at acceptere “noget” som er helt i den anden bold gade.
Jeg lukker ikke hvem som helst ind i mit liv, og så er det ligegyldigt om man er min svigermor eller min nabo. Jeg skal først se vedkommende an, i en rum tid, før jeg begynder at lukke mig op, sådan er jeg bare af natur. Det ved jeg så min nuværende svigermor har haft svært ved at forstå, og påstår så at de har prøvet alt for at komme ind på livet af mig, ved at være sjove, give mig plads osv. Ja men nu er det bare sådan at det er jo min skal folk vil ind under, og når jeg er klar til at åbne op for den, så vil det også ske gradvist. Presser man, bliver jeg “Rasmus modsat”.
Men det hjælper ihvertfald ikke at man for udtalt sig meget uheldigt om noget man ikke aner en disse om, hvilket mine to tidligere svigermødre har gjort, (inkl. den nuværende)
Men igen, det er også det der med svigermødre ofte prøver at ændre på svigerdatterens måde at være på, eller holde huset rent på, eller opdrage børnene på.
– og det er en gråzone man helst ikke skal bevæge sig ind i.
Det er da i orden at komme med råd omkring hvordan den gode sovs laves, eller gode planter til haven, hvis man bliver spurgt. Men det hjælper ikke ligefrem at stå og se efter nullermænd i hjørnerne, eller kører en finger hen over hylden i stuen for at se hvornår der sidst er tørret støv af.
Det er som om at svigermødre idag tror at kvinderne idag har 8 arme og 28 timer i døgnet. For jeg kan sgu ikke nå alt jeg gerne ville i løbet af en dag, med arbejde, husdyr, børn, kæreste, hus, have, vasketøj, indkøb, madlavning osv. osv. osv. er der ikke altid lige tid til at tage støvet på alle hylderne hver dag, eller lige rydde gulvet for hundelegetøj eller lægge alle tæpperne pænt sammen, som oftest er smidt rundt i sofaen.
Men er det ikke også det der gør det hyggeligt og hjemmeligt at man kan se der bor børn, hunde og mennesker i huset? Det er jo ikke et sygehus der skal være blitz-blank.
Man er vel ikke lykkeligere af at huset er skinnende rent, for hvornår har man så tid til hinanden?
– jeg er ret sikker på at de fleste mænd gerne vil have nogle timer på sofaen med deres udkårene, frem for at kvinden pisker rundt og gør huset pænt og rent konstant.
Svigermødrene idag må bare acceptere at tingene ikke er som de var for 40 år siden. Og det ikke nødvendigvis behøver at være en skidt ting, der er jo nok en grund til at sønnen har valgt den kvinde han nu har, den lille dreng de så vokse op er blevet en voksen mand, der sagtens selv kan tage sine egne valg, også omkring kvinden i sit liv. For ved du som mor præcis hvad der foregår i din 30 årige søns hoved, nej vel?
Jeg kender egentlig ikke ret mange kvinder der er glade for deres svigermødre, de fortæller ofte at det er fordi de blander sig, kommer brasende på de mest dumme tidspunkter, og altid skal kommentere noget omkring huset, eller børnene.
Det kan jeg godt nikke genkendende til, for jeg har nu også altid kunne se i øjnene og på mimikken på mine svigermødre hvis de ikke lige mente der var rent nok når de kom, eller at der var rodet eller lign. Men hvis de er utilfredse med mig eller hvordan jeg holder mit hus, og opdrager børnene, er der da ingen der forhindre dem I at blive væk Og det gælder ikke kun svigermor men alle andre. Jeg dømmer heller ikke andre ud fra hvordan deres hus ser ud, eller hvor udadvendte de er, eller hvor meget eller hvor lidt de snakker til en sammenkomst.
Jeg tror bare generelt man skal lære acceptere folk som de er, og acceptere de valg andre tager. Selvom man måske har en anden mening omkring det, så skulle man måske lige overveje om det ikke er bedst bare at holde sin mund?
Der findes ikke stærke svigermødre….kun svage sønner! – det er jeg stadig enig i efter denne lange smøre, sønnerne skal også sige fra overfor deres mor når hun går for langt.
Det har Kenneth heldigvis gjort, i en situation hvor jeg er meget taknemmelig for at han støttede op omkring mig, og fik fortalt sin mor det bare ikke var iorden.
Det er så ikke alle svigermødre der forstår et vink med en vognstang, jeg kan huske flere episoder med min gamle svigermor, hvor både jeg og Nadias far havde sagt sådan og sådan omkring Nadia eller vores hund den gang, men det er bare som om at der bliver skidt højt og helligt på hvad man siger, ellers så er man bare ligeglad?
Men jeg var fx. ikke ligeglad med at min tre benede hund blev fodret med småkager og frikadeller hver gang svigermor og svigerfar kom på besøg, både Nadias far og jeg havde sagt nej og frabedt os at de fodrede ham, for det var vigtigt han ikke blev overvægtig når han kun havde 1 forben at gå på, men han fik gang på gang stadig alt mulig, ikke altid at de vidste jeg så det, men så ved man jo bare de skider på hvad man siger!
– det er jo netop sådan noget der skaber splid i familien, og det er jo slet slet ikke nødvendigt hvis bare man ville overholde reglerne inden for husets fire vægge, at man fx. ikke må ryge inden for, må man ikke her, og det ved alle – og hvis nogen så tændte en smøg inden døre, ville jeg blive noget så hidsig. Der er jo ingen grund til at skabe splid, overhold nu de regler svigerdatter eller svigersønnen sætter, for så bliver det hele meget lettere. + undlad at udtale dig negativt om ting du ikke aner noget om.
Og til sidst som er ret vigtigt – lad familien være lykkelig…!
No Comments