Status på det nye job
Jeg har jo fået nyt job, med start i mandags. Det er på et plejehjem ikke langt fra hvor vi bor, og det ligger på “ruten” hvor jeg skal aflevere Tobias om morgenen så det passer perfekt.
Jeg har helt faste fridage, og arbejder hver 2 weekend. Det er lige hvad jeg ønsker, at det hele er fastlagt, så jeg ved hvornår jeg har fri, og hvornår jeg skal arbejde, og her byttes der ikke bare rundt på ens fridage mv.
Jeg har 2 uger med dagvagt, både hverdage og weekender, og så 2 uger med aftenvagt, også hverdage og weekender.
Det afsnit jeg er på, er der nogle få faste beboer, og så er der en del stuer der fungere som aflastning og udredning, der kom fx. en herre ind i tirsdags der kun skal være der til på lørdag, så ham så jeg kun i tirsdags, og han er så væk igen når jeg møder på arbejde på mandag. Så kan det være der er kommet nogle nye i løbet af ugen. Så selvom det er et plejehjem, ligner dagene ikke hinanden. Da der “hele tiden” er udskiftning i beboerne – hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg er ikke så god til at alt er det samme og samme hver dag.
Uniformen er også pænere end den jeg havde tidligere hvis jeg selv skal sige det. Og så kan man vælge imellem 3 eller er det 4 forskellige overdele, alt efter hvad man synes bedst om. De ligger fast i alle størrelser i nogle skabe. Jeg er ret glad for den jeg har på, på billedet. Men har nu heller ikke prøvet de andre endnu.
Men i denne uge, har jeg fri onsdag til søndag, og skal først møde på arbejde mandag igen Dét er fedt.
No Comments