Det er en ret ny sport, der først kom til Danmark i 1988.
Agility går ud på at man sammen med sin hund gennemfører en bane af forskellige forhindringer, hurtigst muligt og uden at lave fejl.
Det handler om samarbejde mellem hund og ejer, og arbejdsfordelingen er simpel hunden løber, og du diagere hunden rundt til de forskellige forhindringer, som den så skal passere rigtigt.

Til konkurrencer, gælder det om at komme igennem banen på så kort tid som muligt, og helst uden fejl.
Ofte er en bane på 18-20 forhindringer med en banetid på omkring 40 sekunder, så kan man selv lige tænke over hvor kort tid man har til at komme rundt på banen, og uden at blive diskvalificeret det er ikke så let som det ser ud.

Der findes to baner, en agility bane og en spring bane.
Det der kendetegner en agility bane er de 3 feltforhindringer, A-bræt, Balance og vippen, og så er der naturligvis også spring, tunneler, og slalom. Og pointen med feltforhindringerne, er at der er 2 felter på hver forhindring, hvor hunden skal ramme hver felt, ellers giver det fejl.
På en springbane er de 3 feltforhindringer ikke med, men banen består udelukkende af spring, nogle tunneler, og en slalom.

Hundene deles op i 3 (4) klasser, lille, mellem og stor og så er der senior klasserne.

Det er en sport der har bidt mig, hårdt – Synes det er en fantastisk sport, og sammenholdet er genialt. Der er ingen sure miner når nogen vinder en klasse, der er ros og klapsalver fordi når man vinder en klasse, er det oftest med en suveræn tid, og uden fejl. Og de bedste vinder jo.
Jeg elsker hver dag i ugen vi skal til træning, samt træning her hjemme, hvor jeg kan se fremskridtet både jeg, og hundene gør

En kvinde jeg beundre er Jenny fra Sverige, på lige engang at se hvad hun kan på en agility bane! Dét er virkelig imponerene! Hunden hun løber med, er ret ung en 2-3 år, så det er skisme flot!