31 August 2012, årets sidste sommerdag – i følge kalenderen.

Lige denne dato har jeg et mindre strengt forhold til, da det var den dag jeg sidste gang mærkede Jasmin sparke! Hvor det så viste sig efterfølgende at hun var død.
Det er med blandede følelser at jeg nu “siger farvel” til sommeren, jeg har mange forskellige knap så goder minder fra efteråret og frem til foråret starter!

På søndag er det Jasmins 9 års fødselsdag og dødsdag.
Det er flere år siden, nok en 4 år siden vil jeg tro, hvor jeg græd og var meget psykisk ustabil op til hendes fødselsdag. Men som årene er gået, og jeg er blevet både mere moden og tiden har helet en del af mine sår, så er det stadig svært at tænke tilbage på tiden lige før og efter hendes død. Jeg var så ødelagt og jeg var sikker på jeg aldrig ville få et normalt liv igen, men ak ja, jeg var også bare 17 år.
De første 2 år efter hendes død var helt klart de værste! 9 år er der næsten gået nu, og jeg har fået bearbejdet sorgen på min måde, og jeg har det rigtig godt nu. Jeg kan sagtens snakke om hende uden at føle det gør ondt i mit hjerte, eller jeg får en klump i halsen. Jeg  snakker gerne om hende, hvis folk spørger indtil hende, eller forløbet før og efter.

Der er en billedramme i stuen, med to smukke tegninger af hende. Den har altid hængt synligt, og aldrig været “gemt væk” og sådan har jeg det bedst med. Selvom døden er et tabuemne i vores lille land, så pakker jeg ikke “døden væk” fordi andre har berørings angst. Jeg har efterhånden så meget erfaring med død, og sorg at jeg føler jeg efterhånden kan klare alt.

Billeder fra Jasmins have idag