Det er jo næsten blevet moderne at være en sammenbragt familie. Det er der nok flere grunde til, men det hænger nok sammen med den høje skilsmisse procent.

Jeg lever selv i en sammenbragt familie, med dine – mine og vores børn (læs barn)
Det har både sine fordele, og sine ulemper.

En af de dejlige fordele er helt sikkert at vi er børnefri på bestemte tidspunkter, hvor ungerne er hos “de andre”.
Og dét er fandme luksus, og vi nyder det i fulde drag. Man kan lige få tanket bægeret med tålmodighed og forståelse fyldt op i den rum tid vi er børnefri.
De forældre der også lever i sammenbragte familier, og påstår de ikke nyder alene tiden, de lyver!

Selvfølgelig elsker vi vores børn, og elsker at tilbringe tid sammen med dem – men det er fandme også dejligt at være sig selv, voksen og kunne være mand og kone.

Min datter er også delebarn. Hendes far har fundet sammen med en kvinde der har givet ham 2 børn mere, og gjort Nadia til storesøster. Man hører ofte “skræmme historier” om bonusmødre, papmødre, stedmødre og de 17 andre navne vi har fået tildelt.

Men Nadia er glad for sin bonus/pap/sted mor – og jeg modtog dette herlige billede igår, hvor Nadia og hendes lillesøster er ude og lege på legepladsen. Og hvor er det dejligt at modtage billeder af hende når hun ikke er hos mig.

Det kan være utrolig svært at være en sammenbragt familie, fordi der er så mange parter indblandet.  Især når ens tidligere partner finder ny partner. Og modsat når ens egen partners tidligere partner finder en ny. Bare at skrive det er jo helt forvirrende – så skulle I prøve at leve i det

Det kan lykkedes, og der har også været op og nedture omkring delefamilien på min datters side, med hendes nye søskende, nye bonus/pap/sted mor, og farmand der er splittet. Ja og mig selv også, jeg har også været splittet, mange gange, det er ingen hemmelighed. Man vil så gerne det bedste – for alle parter. Og det er fandme ikke let at få dét til at lykkedes, for en ting der måske gør nogle glade, kan gøre de andre kede af det.
Det er noget af en balancegang der skal læres, og finjusteres flere gange efter behov. Ingen hemmelighed der har været mange gnidninger imellem min datters far og jeg. Både før vi fandt nye samlevere, men også inden. Dog har der væsentlig været flere nu hvor vi begge har andre at tage hensyn til.

Det har været en hård kamp, og er det stadig. Men når det så kører på skinner, er det jo det hele værd!

Man kan hvad man vil – og jeg blander mig personligt uden om 80% af tiden hvad angår min mands samarbejde med hans ex, for jeg mener ikke jeg skal blande mig i hvordan de håndtere tingene. Men er det noget der kan berøre mig eller min datter (og søn) så vil jeg også have min mening ytret. Det er ofte heller ikke et problem, men af erfaring er det lettere når der ikke er så mange partere involveret.

De valg man træffer, er ikke altid de klogeste – men vi skal være stærke nok til at stå ved dem, og få det bedste ud af dem.