Endelig er Morgan hjemme igen, desværre i en urne.
Det gør stadig utrolig ondt, og kan stadig ikke forstå han ikke længere er her.

Men det har også sat et punktum at få ham hjem i urnen, lige som når man er til begravelse. Det er som om det lige er det sidste der skal “til” … Jeg er super glad for at vi har fået ham kremeret, og han nu er “her” sammen med os. Men det har også været super hårdt at hente ham idag, for det var sidste sted jeg så ham.

Nu står han blandt hans pokaler vi har vundet sammen, 2 to brændende lys, hans billede med en hårlok, samt en kæde hvor der står Morgan på, som den største bonus dreng har lavet.
Nadia har også lavet en super fin tegning med noget tekst, den står lige ved siden af hylden, den kan ikke være der, desværre.