Jeg tror det er dagligt, jeg får afvide at jeg er en stærk, inspirerende og glad pige/kvinde/dame (hunkøns noget) ..
Men det er altså ikke altid jeg er enig skal der siges, jeg kæmper dagligt med rigtig meget – og det ved en del der læser med her, og andre gør ikke. Men jeg har lige brug for at komme af med lidt gas!
Det handler ikke om ynk, eller at jeg vil have folks medlidenhed, det handler om at jeg gerne vil sætte ord på hvordan jeg har det i mit indre, det er en af grundene til jeg har denne blog også, og har skrevet om så mange forskellige ting igennem årene. Nogle mere alvorlige end andre.
Ja jeg har valgt at smide de her 2 billeder ind. Det er de to hårdeste sorge jeg har været igennem. Ubærelige!
I september 2003 der døde min datter Jasmin, det vil sige det i år er det år hun kunne blive 16 år! Suk
I april 2011 der døde min daværende kæreste i en arbejdsulykke, efter 25 timer på intensiv gav hans hjerte op.
Jeg har gennemlevet meget lort i mit liv, og der er mange ting faktisk ingen ved, og nogle ting ved de færreste.
Men tilbage til emnet.
Jeg kæmper jo dagligt imod mine indre demoner, hvis man kan sige det. Ikke at jeg har en psykisk lidelse. Men jeg kæmper med mange ting.
Jeg kunne vælge at græde hver dag, men jeg vælger at lade vær’..
For jeg mener jo at jeg har mere at være taknemmelig over, end jeg har at være ked af det over.
Fx. at jeg trækker vejret, har et godt helbred, og har 2 raske og sunde børn den dag idag. Er også gift med en skøn mand, nu på 6 år.
Har eget hus, fast arbejde, (få) dejlige venner, nogle gode bekendte og en tildels dejlig familie, som er noget jeg ikke vil ind på lige nu. Men der er fantastiske mennesker i min familie, og nogle knap så fantastiske!
Men selvom jeg udadtil virker som en glad pige, med styr på tingene, kræver det at jeg vælger at kæmpe hver eneste dag.
Mit vægttab og min fitness hverdag, gør bestemt det hele nemmere for mig. Det er mit frirum fra min hverdag med mand, unger, arbejde og dyr. Hvor jeg kan være alene, og have mig tid. Musik i ørene og bare “passe mig selv”, uden at skulle tænke på aftensmad, kunne gå på toilettet uden en hund eller en 4 årig prøver at komme med ind ad døren, kan være alene.
Hvilket jeg nyder, jeg er ikke et vildt socialt menneske, og ønsker ikke at deltage i store selskaber, for jeg kan ingen grund se til at man skal mænge sig med 60 mennesker man ikke kender. Fx. store barnedåber, fester eller lign. – deltager fordi jeg skal og gerne vil fejre dem der har inviteret, men er ikke god til det, ærligt..
Når livet gør ondt, så vælger jeg at se på det gode der er i mit liv.
For vil man kun se det negative, så er der kun dårlige og negative ting at finde. Jeg har selv været en bitter person, der mente alt dårligt kom til mig. Jeg har om andet heller ikke været så heldig i mit liv, det har flere sagt. Og ja jeg har da oplevet en del mere modgang end andre, men derfor lader jeg mig ikke slå ud af det.
2 Comments
Jeg har sagt det før, men siger det igen Jeg har efterhånden fulgt dig i 14 år, og nyder stadig at læse nye opslag og blogindslag fra dig. Vi snakker ikke så meget som i starten, men du skal vide at jeg alligevel er lige her søde😘 og jeg synes du gør det vildt godt! Du er nået utrolig langt, er stolt af dig! ❤️💪 kæmpe webknus fra miig😍
27. marts 2019 at 03:17Tusind tak søde. Det er jeg glad for at hører at du stadig gør Ja vores unger er jo ved at være rigtig store, og tiden render. 14 år, tænk sig engang. Tykke og runde var vi, da vi første gang mødtes på spille siden Det var morsomt! OG tak! <3
28. marts 2019 at 14:09