Idag bløder mit ellers helede ar i mit hjerte..
Det er idag dagen hvor jeg fødte min første datter, præcis 17.14 kom den lille smukkeste pige til verden på sønderborg sygehus. Desværre så hun aldrig dagens lys.
Hun kunne været fyldt 15 år!
Det var en skræklig oplevelse, og kunne for alt i verden, godt have været foruden. Åh dog, jeg ville jo ikke have fået Nadia så, og samtidig ville jeg heller ikke have fået bekendt skab til andre forældre der har mistet et barn. Nogen af dem, snakker jeg stadig med, her efter 15 år.
Igennem hele dagen, har jeg skænket hende en masse tanker. Men også prøvet at undgå at tænke for meget på hende, og savnet af hende. Hvordan mon mit liv ville have set ud idag, hvis hun havde levet?
Ville jeg stadig være sammen med min ex, der er far til både Jasmin og Nadia, ville jeg have arbejdet i forsvaret, ville jeg have fået min uddannelse som social og sundheds assistent? Ville jeg have været gift? Have eget hus?
Ja mange tanker har krydset min hjerne og sind idag.
Det er også mærkeligt at tænke på generelt, og jeg har svært ved at finde de rigtige ord – for hvordan beskriver man en så stor smerte, det er at miste sit barn. Men samtidig er det også 15 år siden, der er sket så meget på 15 år.
Det blødende hjerte jeg havde i mange år efter hendes død, er jo helet. Og jeg har accepteret den del af mit liv, og jeg har accepteret at “sådan var det bare”, jeg var ung og skrøbelig, men tabet af Jasmin gjorde mig stærkere, og jeg tror bestemt hun har en stor ære af, hvem jeg er idag.
Men også dét at man er blevet mor, til et levende barn, i mit tilfælde 2 gange. Det sætter også så meget livet i et andet lys, og smerten og savnet af Jasmin. For så kan man rigtig sammenligne det man aldrig fik med hende.
Hun vil altid være min førstefødte, og jeg vil altid elske hende.
Det er stadig et tabu den dag idag, at snakke om døden, og især døde børn. Jeg vil til enhvertid anbefale pårørende og forældre til at kontakte landsforeningen for spædbarnsdød, de er rigtig dygtige. De hjalp mig meget den gang, og det er jeg dem evig taknemmelig over.
Tillykke med fødselsdagen Jasmin, jeg håber du er fejret med manér oppe bag skyerne.
Vi ses på den anden side
Gyldne og varme kys MOR
2 Comments
[…] eller har læst lidt med her (igennem længere tid), ved jeg har lidt megen sorg fx. En død datter, og en kæreste der døde for mig. Det er noget jeg gerne snakker om, hvis folk spørger indtil […]
11. marts 2019 at 23:05[…] er de to hårdeste sorge jeg har været igennem. Ubærelige! I september 2003 der døde min datter Jasmin, det vil sige det i år er det år hun kunne blive 16 år! Suk I april 2011 der døde min […]
26. marts 2019 at 22:52