Den gang Tim tog dette billede af os, i sofaen hjemme i min lejligheden for noget tid siden. Brød jeg mig faktisk ikke om billedet, jeg syntes ikke jeg ser sådan ud normalt, men den dag i dag, ELSKER jeg dette billede. Vi er glade, smiler og alt var godt. Billedet oven over har han fået med sig i graven. Samt et billede af mig og Nadia.
Han blev udsunget igår fra kapellet ved sygehuset, og står nu i et kapel ved kirken til på tirsdag. Syntes godt nok der er lang tid til tirsdag, hvor det hele for alvor så er slut.
Den ene dag tager den anden, og der er faktisk allerede gået 1 uge siden han blev fundet livløs, eller det er der i nat, natten til søndag .. Nogle dage sidder jeg bare og “ser” fjernsyn og stirre tomt ud i luften, uden at græde den dag, næste dag er så modsat der græder jeg hele dagen, uden at foretage mig noget som helst, kun græde. Det er meget svært at forklare.
Er bare så tom indvendig, med en ubeskrivelig smerte i mit bryst, og hjerte!
Hvil i fred min søde …
8 Comments
Hvor vil jeg gerne ku tage smerten for dig smukke..
tænker på jer smukke
9. april 2011 at 13:22Sad igår og tænkte på hvor lang tid siden det var og kom frem til det kun var nogle dage.. Min tidsfornemmelse er helt væk
Iøvrigt synes jeg det er et mega fedt billed.. Har jeg synes hele tiden
9. april 2011 at 13:23Det er et skønt og smukt billede af jer – lykken stråler ud af jer (og gør det endnu mere uforståeligt og uretfærdigt at det ikke skulle vare længere). Knus til dig, søde
9. april 2011 at 15:10Det er et smukt billede og et vidunderligt minde.
9. april 2011 at 15:52Tænker på dig.
Det et dejligt billede og jeg er glad for at du har det som minde om den tid I havde sammen. Sender varme tanker din vej. Knus
9. april 2011 at 16:27Kæreste Belinda.
9. april 2011 at 16:32Det er sådan et smukt billede af jer to. Lige dér i livet – midt i hverdagen og kærligheden…
Jeg ved godt at det ikke tager din smerte væk – men du er i mine tanker mange gange om dagen. Lige pludselig blev jeg mindet om at livet skal leves imens det er og at sure sokker og madlavningen – ja det skal gøres men gør det sjovt for lige pludselig har alt en ende. Og nogle ender slutter bae alt for tidligt. Jeg er bare så trist over at det er dit liv, der skal minde mig på det…
Jeg forstår dig til fulde – der er laaaaaaaaaaang tid til tirsdag. Før at det for alvor er slut. Mindes det med Mathias og Simon – at endelig da begravselsen var overstået kunne jeg trække vejret anderledes igen. Livet blev lidt lettere. Bare lidt – men ting tager tid – og sorg tager endnu længere… Aldrig bliver vi de samme Belinda igen, aldrig – men engang engang ser du også solen skinne igen – omend den føles så ufattelig langt væk nu…
Knus knus knus
Søde Belinda, du følger mig hele tiden i tankerne lige for tiden <3
Hvor er det er skønt billede af jer, har set det før og synes også det var fantastisk der. I ser så glade ud begge to, fyldt med kærlighed! Et fantastisk minde for jer to, og så smukt at du har givet ham det med i kisten.
Vi har begge prøvet at miste før, og ved også begge to at solen kommer til at skinne igen (som Mette også siger) – men en lang kamp, det er det. Det er så vigtigt du giver dig selv lov til at græde ud, og får snakket ud med familie og venner – bare snak om ham, og mindes alle de glade minder.
Kram <3
10. april 2011 at 17:44Det er et dejligt billede af jer!
Sørg for at tænke på alle de gode minder. Jeg er sikker på, at det (selvom det er helvedes svært!) er den sundeste måde at leve med sorgen på. Jeg synes, at det er super stærkt af dig, at du skriver om det. Bare kom ud med alle dine tanker 
10. april 2011 at 18:06Jeg tænker meget på jer.