Ved det her indlæg vil trække tårer, men skal ud med det alligevel, og så har jeg det godt igen, når alle mine tanker osv. er “skrevet” ned.

Kl. 07.15 i morges var det præcis 4 måneder siden Tims hjerte holde op med at slå. Tankerne om de 28 timer jeg var på sygehuset hos ham, sammen med resten af hans familie, de kom til mig igår. Tankerne om hvordan han bare lå der, med slanger og dippe dutter over det hele, med lukkede øjne og var så iskold at røre ved.

Jeg fortryder ikke et sekund at jeg var hos ham hele forløbet igennem. Det var nogle rigtig hårde timer, hvor vi ikke rigtig vidste om han ville vågne op igen, eller om han ville dø. Men det var til det bedste at han gav slip, helt sikkert – han var hjerneskadet, tror endda lægerne kaldte det hjernedød!
Og hvad er det for et liv at tilbyde en så ung, og aktiv fyr, på 25 år?

Minderne om ham, er begyndt at få mig til at smile. Igår var jeg ude og løbe en tur, og har naturligvis musik i mine øre. ( Jeg har for nylig overført nyt musik, så kan ikke huske alle sangene der er der på.)

Men da sangen med Bamse og Vimmersvej startede, var jeg lige ved at stoppe op, for bare at nyde det.
Jeg smilte over hele hovedet imens jeg løb, Bamse spillede live til den julefrokost vi var til julen 2010, og vi var ude og danse til samtlige af hans sange, Tim danser normalt ikke, Men hvad kan en masse shots ikke gøre ved det?
Lige præcis til Vimmersvej, løftede han mig op så jeg havde et ben på hver side af ham, vi krammede, kyssede, grinede og det var bare så sjovt.  Og de tanker om den aften kom da jeg hørte den sang, og hvor var det dejligt at tænke tilbage på.

Der er så en del minder her i lejligheden endnu jeg ikke har kunne skille mig af med, endnu.

Blandt andet den dåse øl der står ude på badeværelset, han sad og drak da vi var i badekar, torsdagen inden han døde. Altså 4 dage inden hans død. Den har stået uberørt der siden, og jeg har ikke været i badekar siden. Det har Nadia så, hun syntes det er hyggeligt, og det må hun naturligvis også gerne, har bare hver gang sagt til hende hun skal lade øllen står, og det forstår hun også godt.

Hans tandbørste har jeg fjernet fra tandbørstekruset, det gjorde jeg allerede 1 måned efter hans død, mener jeg. Men den er ikke smidt ud, den er lagt ind i skabet, hvor al hans barbergrej, og andre af hans ting er. Skabet er lukket, så jeg ser ikke på tingene dagligt, jeg ved de er inde bag lågen, og jeg har det godt med.
Der er en del ting jeg har skillet mig af med, men der er også ting jeg endnu ikke kan give slip på, og sådan må det bare være. Ting tager tid, sorg tager tid.

Jeg vil om ikke så længe, gå ned og købe en smuk buket blomster, og så tage på kirkegården, og tænde et lys og “snakke” lidt med ham. Jeg snakker, men han svare jo ikke… Desværre

4 måneder er gået, og mit hjerte er stadig knust, mit sind er tomt, og mine øjne græder stadig.

Jeg savner dig skat, og jeg elsker dig…