At tage tyren ved hornene, bide i det sure æble, bruge sætningen “nej tak” og mange mange timer i fitness centeret, er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i evigheder. Jeg er nået så langt, og næsten i mål
Jeg kæmper det sidste, og skal nok ramme målstregen før jeg aner det.
Men det har ikke været nemt. Jeg er begyndt at få rigtig mange beskeder på instagram, hvor jeg også bruger meget af min tid også, især med alt det her vægttabshalløj, fitness osv.
De spørger mig om alt muligt. Hvad jeg spiser, hvor meget motion jeg dyrker, hvad der motivere mig, hvad det er for en challenge jeg er igang med lige nu, og meget meget mere.
Det er egentlig ikke fordi jeg har vildt mange følgere, men også folk der ikke følger mig, kan jeg se skriver til mig. Det er de også velkommen til.
Men jeg kan ikke give dem alle de svar de ønsker. For det er ikke bare at tabe sig, eller det er det i bund og grund. Men har man ikke fundamentet og lysten med når man starter, så fejler man.
Det er en garanti (næsten), jeg har selv været der flere gange, inden det lykkedes for mig. Jeg var ærlig talt, ikke mentalt klar.
Man skal indstille sig på at skrotte rigtig mange af ens vaner, for det er oftest dem man bliver tyk af. Du bliver jo ikke tyk af at spise en burger, men du bliver jo heller ikke slank af at spise en salat.
Det hele drejer sig om viljen. Det gjorde det for mig, som skrevet tidligere, var jeg ked af at jeg måtte gå i Zizzi for at finde noget tøj jeg kunne være i, og som sad nogenlunde
Det kræver en indsats hver dag at nå sit mål, og ikke kun mandag til fredag, og man så lige snacker den i weekenden med ungerne, spiser chips, drikker sodavand.
Det skal der være plads til, med tiden – efter min mening.
For det gør vi jo også her (ikke nu hvor jeg er igang med challengen), men så spiser vi da også en købe pizza engang imellem, eller jeg får lidt chips sammen med ungerne til Disney sjov, eller lign. men mange mange gange har jeg brugt ordet “nej tak”. Ja og nogle vil komme med bemærkninger, både grimme og sådan lidt stødende, eller det har jeg selv oplevet ihvertfald.
Men at lukke munden, og tænke over hvad man stopper i munden, er det bedste råd jeg kan give, og så dyrk motion. Det motion der interessere dig, ellers kører man også surt i det.
Min vægttabs rejse har været lang, og den er stadig ikke slut – men jeg kæmper videre!
No Comments