Intro i en dag, dag 2-3 arbejdede jeg med en anden assistent der var med mig rundt. Idag fik jeg så ansvaret selv, var alene afsted på assistent ruten.

Den assistent telefon ringer konstant!!
Der var så mange efter doseringer, og medicin der ikke passede hos mange borgere, ringede  hjælperne omkring, eller at der var for mange eller for få i æskerne, en var dårlig der skulle tilses, terminal borger hun havde smerter, der var så mange små ting  Alt det måtte jeg presse ind i min egen tidsplan med fuld booking af insulin givning, blodsukker målinger, inhalationer og andre doseringer, det blev ret presset..
Meeen jeg har klaret det hele til UG  med kryds, og slange og en masse ros – er ret stolt !  er ret vild med det her. Er helt høj efter idag, og jeg skal kører assistent igen på mandag   jeg glæder mig. Jeg mener selv jeg har fortjent min weekend !

Selvom det lyder presset, tog jeg det hele meget roligt. Trak vejret dybt, og tænkte ved mig selv, at jeg ikke bliver hurtigere færdig, af at stresse forvirret rundt. Og der er større sandsynlighed for at jeg (man) laver fejl, hvis jeg panikker over andre ting jeg skal nå.

Jeg valgte at koncentrerer mig 100% hos den borger jeg var, og så tage det hele som jeg prioriteret det, og naturligvis tage telefonen når den ringede, der var mange spørgsmål, men kunne svare på alle/hjælpe med alt, ud over et – så det synes jeg er ret godt klaret, når det kun var min 4 dag på det nye arbejde
Jeg fandt også en fejl en anden havde lavet, og fik den rettet – det kan ske for alle ja. Men det var godt den blev opdaget, det er sådan det skal forstås, ikke en klantring af hende der havde lavet fejlen. Vi er trods alt kun mennesker.