Follow me:

Merci har ændret sig

Merci1

Merci er blevet 3½ år nu, og hun er vokset op med Morgan.

Da Morgan døde reagerede hun ret hurtigt på han var væk.. Når en af os kom hjem kunne man se hun forventede Morgan også ville komme med ind af døren, og havde hun muligheden så skulle hun også ud til bilerne og se om han var der.

Hun virkede faktisk deprimeret, og da det tæppe han lå i da vi kørte ham op til kremering skulle vaskes, snuste hun til det meget længe, og gik fra det, og hen til det igen, for nu lige at snuse til det igen..
Hun klamrede sig meget til mig de første par uger, og ville ikke rigtig spise sin mad (!!!)

Men her de sidste 2-3 uger er hun rigtig livet op igen, er meget mere glad og snakker meget som hun plejede at gøre inden Morgans død, hun spiser som et svin igen, og er total i hopla og især når vi skal løbe agility, hun er blevet mere livsglad, også hvis man ser på hvordan hun var inden Morgans død.

Hun leger rigtig meget med Elvis, og det er dejligt at se.
Elvis og Pixel har ikke reageret på Morgans “forsvinden”.. Pixel er 7½ år, og er også vokset op med Morgan, men hun har ikke ladet sig mærke af det. Men Merci og Morgan “klikkede” også på en anden måde end Pixel og Morgan.

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

No Comments

Leave a Reply