Jeg skrev for noget tid siden på facebook, at der snart ingen anden udvej var end at aflive lille Luca.
Siden Tim døde, har hun ændret sig. (Luca var jo Tims hund) Ikke ret selskabelig længere, holde sig bare for sig selv. Hun stressede så ufattelig meget, når hun skulle være alene hjemme, hyperventilerede, rystede, spiste ikke, drak næsten ikke, ville ikke have godbider, hylede og skreg. Og det værste, hun har bidt ud efter mig 5-6 gange når jeg har ville lukke hende og Pixel ud, 2 gange har hun fået fat, en gang fik hun hul så det blødte, det var sidste gang hun bed mig!
Det kan have været angstbid osv. men bare det at hun har bidt ud efter mig så mange gange, og fik hul, fik mit bæger til at briste. Jeg stoler ikke længere på hende, og frygter at det er Nadia hun ville bide næste gang.
Jeg har prøvet alt med hende, lange gåture inden de skulle være selv, små ture, høj lyd fra fjernsyn eller radio, lav lyd fra radio eller fjernsyn, tøj jeg har sovet i, så der var en hjemmelig duft osv. Men lige lidt har det hjulpet

Jeg blev kontaktet af Tims søster, efter min facebook opdatering omkring Luca,  hun mente hun havde det perfekte nye hjem til lille Luca på en gård, hvor de ingen børn har. Jeg overvejede det meget, rigtig meget!
Men jeg valgte at give Luca en chance til, det fortjener hun. Hun er nu kommet ud på en stor gård, hvor hun næsten aldrig skal være alene hjemme. Jeg tror også hun sagtens kan være alene hjemme (har hun altid kunne), når hun har glemt “os her hjemme”, og Tim), så hun igen kan blive den dejlige og kærlige hund hun nu er.
Det gjorde så ondt da jeg afleverede hende, at tårene de trillede ned af kinderne på mig da jeg kom ud i bilen, og det gør de også igen nu.

Jeg føler virkelig jeg har svigtet hende, men jeg håber bare det er det rigtige jeg har gjort. Dyrlægen mente vi skulle prøve det, og hvis det efter nogle måneder ikke har ændret sig, så skal hun aflives. Det andet er synd, dyrlægen mente også at hvis hun ikke ændre sig der ude i det nye hjem, vil intet kunne hjælpe hende.

Familien der har overtaget hende, er indforstået med at hvis hun ikke ændre sig, skal hun have fred.

Jeg er sikker på, at hvis Luca falder til ro i sit nye hjem. For hun det fantastisk på den gård!

*****************************************************************************

Ja.. Jeg ved nogle vil tænke deres når de læser med nu.
Men den lille hvalp på billedet, er min nye hvalp, han hedder Morgan, han er 8 uger (+ nogle dage), han er en ægte Australian shepard (en hyrdehund) .. Med et blåt og et brunt øje, hans farve er Blue Merle.
Jeg har stået på venteliste til en han fra en opdrætter fra lige netop dette kuld, lige siden jeg fandt ud af tæven var drægtig. Han er født 5 april 2011, det vil sige, en dag efter Tims død. Jeg skulle inden 3 uger, lægge et depositum, så opdrætter var sikker på at komme af med alle hvalpe. Det gjorde jeg, få dage efter Tims død.
Jeg var meget i tvivl om jeg ville have en hvalp nu, nu hvor jeg stod med en kæmpe sorg, en lejlighed selv,  2 hunde, en datter osv.
Jeg kunne jo springe fra, hvis det var. Men ville ikke kunne få mit depositum tilbage. Ikke at det var vigtigt i min beslutning.
Har ikke ville fortælle om ham her på bloggen, fordi jeg ikke vidste om jeg ville have ny hund alligevel, og især nu hvor alt det med Luca stod på.
Men jeg har så valgt at få ham hjem. Det har jeg det godt med, han er en super dejlig hund. Det aktivere mig også både til at være aktiv så jeg ikke tænker alt for meget på Tim, og Luca, og det giver mig noget at gå op i, hvis man kan sige det. Skal bruge meget tid på ham, han skal lære alt fra bunden af, som Pixel, den gang. Men han er en super klog hund, eller det er racen men han kan allerede kommandoen sit, såeh der er vidst noget om snakken!, og de skal trænes hver dag, ellers trives de ikke. Så jeg har skaffet mig en ny hobby de næste mange år.
Pixel har jeg stadig, og hende starter jeg til Agility med efter sommerferien, hvis der er plads. Det glæder jeg mig til.