Kropskærlighed – hvad er det for en størrelse?
Hvis man ser rundt på de sociale medier, så er de smæk fyldte med billeder, og videoer. (Love it)

Billeder og videoer af helt almindelige kvinde kroppe, med appelsinhud, løst hud, og deller. Jeg er vil med de kvinder der lægger helt naturlige ting op. For vi er sgu ikke alle modeller!
Det kan til tider godt hænge mig ud af halsen, at man konstant skal have stoppet i hovedet, at det er helt okay at man ser ud som man gør, og at man skal elske sig selv, og sin krop. Men hvad hvis man ikke kan det? Er det så så forkert at forsøge at ændre på det? Dét kan jeg nemlig ikke se noget problem i.

Jeg elskede ikke min krop, eller mig selv da jeg var størst – langt fra! Jeg væmmedes ved mig selv.
Men efter at have tabt (knap) 14 kilo nu, så har jeg fået et helt andet syn på mig selv, og min krop.

Ja sådan her så jeg ud for, er det 3 uger gammelt det billede, ingen fancy filtre, eller speciel holdning. Min krop ser sådan ud mere eller mindre. Det er en krop jeg er ved at være rigtig glad for. Jeg véd godt den ikke er perfekt, og vil aldrig blive det. Jeg er ikke engang sikker på jeg ville have en perfekt krop, hvis jeg kunne vælge.

Jeg har løst maveskind efter 3 graviditeter og fødsler. Ja og strækmærker har jeg også, de er bare blevet så lyse med tiden, de næsten ikke ses længere.

Ens krops holdning har også en del at sige Se på disse to billeder. Det til venstre har jeg rettet ryggen, og det andet puster jeg maven op og slasket holdning i ryggen Og de er taget samme dag, med få sekunders mellemrum. Det til højre, ja der ser jeg næsten gravid ud.

Man skal heller ikke tro på alt man ser på de sociale medier. Mange af billederne er taget i bestemte vinkler, rigtigt lys, en masse filtre og kvinder der suger maven ind – gør jeg i øvrigt ikke på billedet til venstre.

Men summe somarum, er det så slemt, ikke at elske sig selv og gerne vil gøre noget ved det? For netop at kunne elske den krop man er i?
Jeg synes der skal være plads til alle mennesker i denne verden, og forhelved altså – vi er alle forskellige. Nogen har ingen problemer med at veje 10-20 eller måske 40 kilo for meget. Så er det vel det der er det vigtigste?

Men man behøver vel ikke elske sig selv, fordi det er kommet på mode, at vi alle skal elske os selv, og hele verden skal acceptere det enkelte menneske? Er man utilfreds, så gør noget ved det, er man tilfreds så fedt for dig! Yay Men der skal altså være plads til os alle, både med og uden kropskærlighed.

Jeg er ikke tilfreds med min krop, ikke endnu. Men det skal jeg nok blive igen.

Er du tilfreds med din krop? Har du kropskærlighed, du vil dele ud af?