Follow me:

Kanelsnegle med øjne, til børnehaven

Idag fylder Tobias 3 år :D Hurraaaaa…
I den anledning, stod jeg igår aftes efter han var kommet i seng, med lidt hjælp fra hans to søstre, og manden min, disse fine kanelsnegle, med øjne :) til fejring af ham idag i børnehaven. Han var helt vild da han så dem her til morgen :D

kanelsnegle

Det er ikke engang svært :) Det kræver bare lidt tid, til bagningen.

Ingredienser: 

24 stk.

  • 300 gram hvedemel
  • 100 gram smør
  • 50 gram gær
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 1 æg
  • 1 dl mælk

Fyld, Remonce af

  • 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • 2 tsk. kanel

Pynt

  • 100 g flormelis
  • 1 spsk. kogende vand
  • Krymmel
  • Grill pinde af træ, der klippes i passende str. og så vingrummi til øjne

Sådan gør du:

1. Lun mælken i en gryde, lad det køle lidt af i en skål, og opløs gæren heri. Mælken skal være så du kan have en lillefinger i, uden at brænde dig. Tilsæt melet, smør (ikke smeltet) og de øvrige ingredienser. Ælt til dejen er glat og ensartet.

2. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, til dobbelt størrelse.

3. Del dejen i 2 lige store dele og rul dem ud til 2 firkanter (ca. 30 x 30 cm).
Fordel remoncen over hele fladen og drys med kanel. Rul pladerne sammen til en roulade og skær hver roulade ud i ca 12 lige store stykker.

4. Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir og tryk dem flade.

5. Lad sneglene efterhæve, tildækket og lunt, ca. 20 min., mens ovnen forvarmes.

6. Pensel sneglene med et sammenpisket æg.

Bagetid:

Ca. 8 min. i en forvarmet ovn ved 220° grader (varmluft) Bages i midten af ovnen.

Efter afkøling pyntes sneglene med glasur, krymmel og øjne.

kanelsnegle kanelsnegle

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

1 Comment

  • Reply Simone

    Hvor er de bare mega søde! :D

    Simone
    Microcut.dk

    24. maj 2018 at 08:37
  • Leave a Reply