Follow me:

Jul og gaver

gaver1

 Forleden nede i skolen faldt snakken på jul, traditioner, gaver, julemaden og alt det andet der hører julen til.

Vi snakkede lidt frem og tilbage om de forskellige ting, og alle i klassen ved jo at jeg er delemor, eller hvad man kalder det :) Jeg deler min datter med hendes far, og min mand deler sine unger med sin eks.

Så fortæller jeg at sidste jul (2013) havde vi ingen børn, og min mand var på arbejde til 1930, og var først hjemme ved 20 tiden. Jeg sad hjemme hele dagen, og hyggede mig foran fjernsynet med ild i brændeovnen, slik på bordet og hundene lå og flød på gulvet efter en lang gåtur. Og da han kom hjem fik vi lidt at spise, og det var franskbrød med æg og rejer :) Noget vi begge nyder.
Så kom det første spørgsmål “Oki så I fik ingen julemad?” – Svar: Nej det gjorde vi ikke. Næste spørgsmål “Så gav I vel hinanden gaver?” – Svar: Nej det er ikke vigtigt for os.

Hun så helt underlig ud, og nogle andre kiggede også undrene! Jamen ærlig talt :) Så er gaverne ikke vigtige for os. Jeg vil hellere have at min mand kommer med en lille ting i ny og næ, når han ser noget og kommer til at tænke på mig, frem for at jeg skal have 5-10 gaver til jul, fordi det “skal” man have til jul. Nej sådan er jeg ikke.
jul1For mig er julen hvad man gør den til, når vi har ungerne holder vi naturligvis jul, med flæskesteg, (og and) kartoffler, både almindelig og søde, samt sovs og chips og kål og hvad der nu ellers hører til, og den 23 får vi risengrød, hvor jeg laver ris a la mande ud af det den 24 som vi får til dessert med lun kirsebærsovs.
Gaver er der naturligvis også til ungerne og andre der kommer, i år kommer min far :)

Vi har juletræ hvert år, også når ungerne ikke skal være her, det er dem der får lov at pynte det, lige som de vil, og der er både hjemmelavet pynt, købt pynt, nyt og gammelt og noget arvet pynt er der også. Vores juletræ er nok ikke som så mange andres ;) der er mange farver på, men vores er personligt og det kan jeg lide :) Eneste must hvad vi har på træet er naturligvis en stjerne i toppen, og så har vi altid Dannebrog på træet, samt jeg har 2 julekugler med mine to døtres navne der også altid har hængt på træet, på 2 af de øverste grene nær stjernen.

Men er vi bare underlige fordi vi ikke går så meget op i mad, og gaver når vi ingen børn har? Julen er vel hvad man gør den til? Alt det stress og jag der altid er, og rekorder der slås hvert eneste år, om at nu har vi igennemsnit brugt så og så mange tusind kroner på gaver. Suk – julen handler om så meget andet end gaver!

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

1 Comment

  • Reply Louise

    Du har helt og aldeles ret. Sidste år var jeg alene juleaften, ikke ufrivilligt, det var bare hvad, jeg havde lyst til. Selv er jeg så træt af det evige gaveræs. Jo, det er da hyggeligt med gaver, ingen tvivl om det, men alt med måde.

    8. november 2014 at 13:48
  • Leave a Reply