Jeg sparkede en hund, og jeg er ikke stolt af det. Sådan skal det ikke forstås! – men det var den eneste mulighed jeg havde!
Skulle mødes med en veninde og hendes hund, + en af hendes venner og hans hund.
Vi mødtes ved stranden som vi gjorde i sommers, og i sensommeren. (Det vil sige hundene har mødt hinanden 2-3 gange tidligere)
Vi var de sidste der ankom, og kunne se de to stod og holde deres hunde indtil vi kom tæt nok på, og jeg kunne slippe Morgan.
Da vi kom tæt nok på, slap jeg ham fri og de andre lige så, de nåede kun lige hen til hinanden, før den ene hund som ikke var min venindes, men ham den andens, lad os kalde hunden for X.
Morgan er kun 11 måneder, og er meget energisk hvad angår andre hunde, men det er kun gode signaler han sender, kropsproget signalere også ren leg og hygge. Intet aggressivt overhovedet!!
Men X er så åbenbart af en helt anden støbning, for Morgan nåede kun lige hen til de to, og så farede den direkte i flæsket på Morgan, og bed sig fast i hans bagben, Morgan fik ham rystet af, og vi andre løb rundt for at få fat i dem, for X knurrede helt vildt, og var helt oppe og ringe.
Igen fik han fat i Morgan og det var omkring nakken, og så blev Morgan ellers rusket som en gal (en meget aggressiv adfærd, det er for at dræbe i naturen de gør det) … Jeg skreg som en gal fordi jeg kunne virkelig se og hører den var helt gal, min lille hund pev og skreg helt vildt, og ejeren til hunden skreg også af X, men X var da ligeglad, min veninde så også at den var helt galt med det rusken (er ikke en normal adfærd) så hun brugte sin snor og slog X over ryggen for at få ham til at slippe sit tag på Morgan, det gav lige Morgan 2 sekunders frit løb, og han stormede over til mig, med X lige i hælene.
Jeg fik Morgan om bag ved mig, og så kunne jeg se at X kom stormende med fuld kraft (er en stor rottweiler blanding på en 40 kg vil jeg tro) med åben mund, og en knurren så dyb at jeg frygtede for min hunds helbred og psyke! Så jeg havde intet andet valg, jeg sparkede direkte ud efter hundens hoved, men ramte dog ikke direkte, men det var nok til at den stoppede sit angreb de sekunder det tog ejeren at få fat i sin hund!
Mit hjerte hamrede som en sindsyg i brystet på mig! Morgan lullede lidt rundt meget tæt på mig, og så kunne jeg lige studere ham, for at se om X havde fået bidt hul nogen steder, men heldigvis ikke! Hans pels redde ham denne gang! Gudskelov! Han fik også en god tur med mine fingre helt inde i pelsen for at se om jeg kunne finde nogle bid sår, men der var intet at finde!
Angrebet kom som dug på en skyfri himmel, den startede ikke ud med at advare eller på nogen måde signalere at “noget var galt”, nej den farede direkte i skindet på bette Morgan!
Heldigvis har han en stærk psyke, så han er ikke bange for andre hunde efterfølgende, ikke hvad jeg har opdaget. Men vi har heller ikke mødt nogen der ligner X, det kan være han reagere på det når vi møder sådan en om noget tid.
Håber inderligt ikke det har sat alt for dybe spor i hans sjæl, stakkels hund!
No Comments