Jeg har de sidste par måneder holdt noget hemmeligt for jer, eller hemmeligt er det vel ikke, jeg vælger jo selv hvad jeg vil dele med jer
– det jeg mener er, at jeg de sidste måneder har set en, en dejlig mand!
Jeg har ikke ville nævne noget for nogen (egentlig) for jeg har virkelig haft mine tanker, frustrationer, og ikke mindst min tvivl om det nu ville gå, var jeg klar, kunne han rumme mig og mit tab,  jeg havde aldrig troet jeg skulle finde en så fantastisk mand, han kan rumme rigtig meget!

Og med det mener jeg, at de færreste vil gå ind i et forhold med et barn i “pakken”, og at jeg så bære på en ufattelig stor sorg oven i, er altså meget at rumme på en gang, men det kan min dejlige brandmand, og hvor er jeg taknemmelig!

Det blev offentliggjort her til aften på facebook, og hold da op den blev fuldstændig spammet, min computer kunne slet ikke følge med, det poppede op med kommentarer, private beskeder, “syntes godt om” osv. osv.
Men jeg må indrømme at tyve minutters tid efter offentliggørelsen, strømmede en skyldfølelse ind over mig, og  jeg må indrømme jeg kneb en tårer, og skænkede Tim en tanke.
Men jeg ved jo inderst inde godt, at han ikke ønsker jeg skal leve mit liv alene, og månederne  er gået og jeg har efterhånden accepteret at det ikke længere er ham jeg skal leve mit liv sammen med, selvom det har været svært, så har jeg givet godt slip på mit tidligere liv.

Det har bragt mig i armene på Kenneth.
Han er ude fra mit arbejde, og det er der billede 1 er taget, og læg lige mærke til hjertet bag os.. Et tilfælde?
Det er fra julefrokosten i december måned, og han var på vagt (han er brandmand ude på flyvestationen) ja og jeg var til julefrokost, ergo jeg var fuld. Så da jeg havde været ude og tisse i et af skurvognene, væltede jeg nærmeste ind i en anden brandmand på vej ind ad teltets indgang, og lige hen i skødet på Kenneth Der sad jeg så i 1½ – 2 timer hvor vi bare snakkede, grinte af de meget fulde folk på dansegulvet ja og bare nød hinanden tror jeg, han var ihvertfald dejlig varm, og jeg havde kun en tynd kjole på i december måned, i et telt så var blevet lidt koldt, men det hjalp Kenneth’s varme hurtigt på, og han fik det varmt af at jeg sad hos ham hehe..
Lækre røde seler de brandmænd har på haha!

Jeg er forelsket, glad og lykkelig igen!
– havde helt glemt hvordan det var…