Follow me:

Jeg er høj

Jeg er høj her til aften!
Har simpelthen haft den mest fantastiske agility træning med hundene idag!

Jeg løb på første hold med Merci, og sikken glæde og fart! Det gik bare så godt, og det var så dejligt at se hende løbe og have det sjovt. Månederne inden juleferien synes jeg var ret lala, det var som om hun ikke helt synes det var så sjovt længere, men idag løb hun, og man kunne se hun hyggede sig!

Inden Elvis skulle løbe på sit hold, havde jeg Chase med inde i ridehallen, så hun kunne snakke lidt med nogle hunde og mennesker hun ikke rigtig kendte, og det gik også rigtig godt, hun var lidt ivrig og skræppede en del, men så fik vi da trænet lidt kontaktøvelser ;)

Hun sad også og så agility da nogle løb, hvilket hun meget gerne ville være med til, så hun nærmest kravlede sidelæns for at se hvad der skete. Simpelthen en skøn pige.

Elvis har ikke rigtig løbet agility et godt stykke tid, fordi jeg ikke rigtig synes der var fremgang og lysten til at træne agility med ham var der ikke rigtig.
Men den er kommet tilbage, og især her efter aftenens træning! Han var en sand stjerne, hele 8 forhindringer tog han, helt uden problemer! Og da vi sidst var til træning kunne han knap nok tage 2 spring og 1 tunnel.
Og jeg har ikke trænet med ham her hjemme, men i den tid han har haft “ro” fra agility, er han vokset så meget mentalt, og er mere klar til at lære og hører efter.
Det er bare så skønt, og er virkelig stolt over han har rykket sig så meget, og glæder mig rigtig meget til at løbe med ham igen på mandag.

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

No Comments

Leave a Reply