Kuk kuk …
Ja jeg har sgu da en blog jeg burde opdatere der er også flere der har spurgt om jeg stadig lever, haha!
Det gør jeg skam, i bedste velgående.
Der er bare så mange ting pt. der er jo huset, børnene, dyrene, og så arbejdet der også pt. trækker tænder ud, i form af lange kursus dage, overarbejde pga. vigtige opgaver inden deadline osv!
Så har jeg valgt at nedprioritere bloggen.
Brylluppet er jeg også ved at planlægge, ja nogen vil mene jeg er ude i rigtig god tid.
Men jeg har det bare bedst med at tingene er færdig i god tid, så hvis der sker “fejl” så kan de nå at rettes.
Det vi har på plads indtil videre er:
- Datoen
- Kirken
- Feststedet
- Min kjole + slør og sko
- Fotograf
Ja så mangler vi nogle andre vigtige poster som:
- Kenneths tøj
- Tøj til ungerne
- Menu (den er ikke sammensat endnu, skal vi gøre til foråret, sammen med feststedet)
- Sminke og hår (altså hvordan det skal se ud på dagen, altså prøve opsætning og prøve make-up inden dagen)
- Musik, skal det være DJ eller band, og hvilket band eller DJ. Vi heller dog mest til DJ
- Færdiggøre gæstelisten
- Diverse småting, som pynt til mit hår, invitationerne, gæstebog, bordplan, ønskeliste osv.
Men ellers så går dagene bare der ud af, vi nærmer os vinteren og julen.
Vi har alle ungerne til jul og vi holder jul her hjemme, sammen med min far. Og “kun” os 6, så vi bliver 7, indtil videre. Måske kommer der andre, men vi bliver ihvertfald her, og vi har jo plads til nogle stykker mere hvis det skulle være
Vinteren giver også problemer i form af træningen af Morgan, men Kenneth kender en, hvor jeg har fået lov at låne hans ridehal, og have alle mine spring, slalom, tunnel osv. stående der ude, og så ligger det 5 minutter væk i bil.
Og det er fantastisk, for vi skal til konkurrencer næste år (den første er i januar), og vil gerne træne de forskellige ting, og det er svært med sne på græsset og frossen jord, og i en ridehal er der jo lunt i forhold til uden for, og blødt underlag og ikke glat.
Hvad er der mere sket?! … bum bum ..
Ikke så meget andet spændende tror jeg.
Pt. har jeg en hund på smertestillende, han har flækket en tand, det kan du læse mere om på poteblog.dk siden..
Ja og siden sidst, har jeg fået 2 smukke buketter af min kommende mand, jeg nøjes med at flashe et af billederne hehe!
God weekend til jer alle sammen!
No Comments