I går kl. 17.14 var det præcis 8 år siden, min smukke første fødte datter blev født. Det er vildt at tænke på hun kunne være 8 år nu, og gå i 2. klasse, hold da op!
Men fik aldrig lov at se hende åbne øjnene, høre hendes spæde gråd, se hende smile.. Intet, .. Det er svært at forholde sig til.
Men Jasmin har fået den rette plads i mit hjerte, og ikke mindst i mit liv. Hun fylder ikke længere så meget, som hun gjorde for år tilbage.
Jeg har det godt med at være kommet så meget videre (som nu er muligt).. Jeg savner hende stadig, og tænker på hvordan livet ville have været, hvis jeg havde mine to døtre hos mig. Eller ville jeg måske kun have Jasmin og slet ingen lille Nadiamus, det er jo ikke til at vide,  om vi nogen sinde havde fået hende, hvis det var – vi ikke havde mistet Jasmin.

Jeg var på kirkegården igår, med en fin lyserød og hvid buket blomster.
– det pyntede smukt der ude.
Og jeg kunne se da jeg var der ude, der snart trænger til nye blomster. Må jeg lige få fixet engang i den her måned.