Follow me:

I Miss u

Ud af det blå, efter en masse rigtig gode dage.. Kom tårene igen på besøg, og såret i mit hjerte blev revet til blods, og jeg sidder nu her alene, og ser på billeder af Tim… Det er længe siden jeg har gjort det, fordi det gør stadig alt for ondt. Jeg kommer heller ikke så ofte på kirkegården længere, for tiden gør det mere ondt, end det gavner at besøge ham der nede.

Jeg tænker stadigvæk på ham hver evig eneste dag, et utal af gange om dagen. Jeg længes sådan efter ham, og jeg længes sådan efter,  at kunne kravle ind til ham om natten når jeg vågner og knuge mig ind til ham .. Kysse ham i nakken og falde i søvn igen. En ting jeg ved han var glad for jeg havde fået til vane. Men jeg har lagt alene i min seng i over 4½ måned, og jeg mangler ham stadig ved min side, og forstår ikke at han ikke kommer hjem igen.

Jeg savner virkelig de dage, hvor Tim, Bobo, Dennis og jeg drak os fulde, og havde det så skide sjovt sammen! Det viser billedet oven over også, de to var som pot og pande.. Og det er bare ikke længere det samme, uden Tim.
Jeg mangler også at Tim kommer med liljer til mig, det gjorde han ofte, bare en enkelt lilje af og til, han vidste det var min yndlings blomst, og man kan se i baggrunden af billedet, at der står en lilje, en gave fra ham. Jeg tror muligvis det var den sidste lilje jeg nåede at få af ham, så ærgre man sig over ikke at have gemt den, den dag i dag.
Minderne om Tim, de lever i mit hjerte, og jeg vil aldrig glemme ham. Han var og er en stor del af mit liv, og jeg skal lære at leve videre uden ham nu, selvom det er svært, så går det den rigtige vej.

Jeg Ville ønske himlen havde en telefon så jeg kunne høre din stemme igen. Jeg tænkte på dig i dag, men det er jo ikke noget nyt. Jeg tænkte på dig i går, og dagene før det også. Jeg tænker på dig i stilhed.
Minderne gemmer jeg der hvor kærligheden til dig altid vil være. Jeg elsker dig <3

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

1 Comment

  • Reply Tumling

    <3

    21. august 2011 at 00:08
  • Leave a Reply