Om 2 dage er det 1 år og 3 måneder siden Tim døde.  Jeg tæller ikke dagene mere, eller holde øje med hvad dato vi rammer, om det i dag er så og så længe siden han døde, eller begravet mv.

Men lige i dag gør jeg …
Puha .. Det her kommer helt sikkert til at trække tårer når jeg skal sætte ord på ..

Here we go ..
I nat drømte jeg om Tim, jeg drømte jeg var tilbage til lige da ulykken var sket, og han stadig lå i koma. I drømmen lå han i koma rigtig længe, og havde det fint, var stabil og det gik den rigtige vej “så at sige” ..
Jeg boede i en eller anden lejlighed, hans datter var hos mig i drømmen..

Jeg kan ikke huske det hele ret klart.
Men efter min vurdering nogle måneder (i drømmen) vågner han op af den her koma, og det hele blev langsomt igen, det gamle liv vi havde før ulykken. Dog med visse undtagelser af hvor vi boede, og der var ingen hunde eller andre dyr. Men det er også total underordnet.
Jeg prøver at huske tilbage til hvordan jeg havde det i drømmen, og jeg var glad, og lykkelig. Kan huske som var det igår, hvordan han grinte, smilede og hvordan hans duft var. Alt kom tilbage med en kraft så voldsom at det har slået mig omkuld mentalt i dag. Da jeg vågnede havde jeg det så underligt. Det var som om det var for nogle timer siden jeg sidst så ham i live, jeg blev revet tilbage til hvordan mit liv var engang. Det hele var så syrealistisk, havde lige drømt mig tilbage til en lykkelig stund i en drøm om Tim, men vågnede op ved siden af Kenneth.

Jeg vælger naturligvis ikke selv hvad jeg drømmer om, og hvornår.
Men at drømme mig tilbage til hvordan mit liv var engang (eller kunne have været) imens jeg har det fantastisk nu, sammen med en ny kæreste.. Er da vildt underligt, hvis jeg kunne …. ej det kan jeg faktisk ikke svare på!

Hvis jeg nu fik valget at få mit gamle liv tilbage, eller beholde mit nuværende liv (minder mig om en drøm jeg også havde for nogle måneder siden) … Så kunne jeg slet ikke svare, åh dog..
For de siger jo man aldrig skal vende tilbage til fortiden. Jeg kan jo huske Tim og jeg havde det pisse godt sammen, og vi var lykkelige, og havde lige startet et nyt kapitel sammen, vi var flyttet sammen!
Men det jeg har med Kenneth nu, ville jeg heller aldrig give afkald på. Heldigvis skal jeg slet ikke, som i aldrig vælge imellem Tim og Kenneth.
Men fuck hvor er det hårdt, mentalt .. psykisk, ja kald det hvad du vil, at vågne op ved siden af Kenneth, men lige have drømt om sit tidligere liv, med min (ex) kæreste..!

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre ved de her følelser, frustrationer det har givet mig at drømme mig tilbage i tiden, og føle det er så kort siden det hele skete, det er som om Tim stadig er i live til tider, og vi “bare” ikke længer er kærester, og jeg nu er sammen med Kenneth, .. Jeg ved godt det hele er noget værre rod, og håber det giver lidt mening for jer der læser med. Jeg føler bare nogle gange at Tim stadig er iblandt os, nok fordi jeg på et eller andet stadie stadig ikke kan forstå at sådan en ulykke har fundet sted, og blev så psykisk hårdt ramt. Det er nok en form for benægtelse i min sorg process, for ikke at “ryge tilbage” til det sorte hul jeg engang var i, så “bilder” jeg mig selv ind, at det hele er ok.

Selvom jeg godt ved min gamle barndomsven, barnsdomskæreste og gamle kæreste, ikke længere er i blandt os!