Min dejlige Nadia. Hun gør det hele lidt lettere for mig. Hun får mig til at smile, grine og tænke på noget andet. Det er dejlig befriende! Jeg har taget mig selv flere gange i at tænke på Tim i alle mulige afskygninger og tidspunkter på dagen, og i forskellige forbindelser, men det der mest skræmmer mig pt. er at når jeg “opdager” han igen er i mine tanker, skynder jeg mig at tænke på noget andet, fordi det gør så ondt inden i at tænke på ham, og det er ubevidst nok hvert kvarter han “popper op”.. Når jeg kører forbi et sted hvor vi havde en sjov samtale, når jeg kører forbi havnen, dyreskue-pladsen og lign. alle steder i byen minder mig jo om ham, på den ene eller den anden måde. For byen her, var jo her vi mødtes for alle første gang den gang i 5. klasse i folkeskolen, her det hele startede, og her det hele sluttede.

Min faster der mistede sin mand for nogle år siden, fortalte mig forleden at efter noget tid vil kærligheden til Tim som kæreste forsvinde, og mere blive på et venneplan, end som kæreste. For jeg får jo slet ingen kærlighed retur af ham nu. Den tanke skræmte mig utrolig meget, men det tror jeg er rigtig. For allerede nu føler jeg at han er mere fjern, eller nej .. Det kan ikke forklares, jeg elsker ham stadig over alt på jorden, men jeg er også begyndt at indse at min kærlighed til ham vil visne med tiden, som kæreste! Men som min store kærlighed og bedste ven, vil den jo altid være der. Vil altid elske ham, bare ikke på samme måde. Gir’  alt det her mening!?

Jeg ved jo at en gang vil jeg få en ny kæreste, og om 5 år, vil Tim være en kæreste jeg en gang havde! Vores liv går videre, det gør mit også. Jeg ved også han ikke ville have jeg skulle sidde og græde snot over ham resten af mine dage. (selvom det nu hjælper at græde) Men jeg har bare dårlig samvittighed over at skulle leve videre uden ham, at jeg skal have en ny kæreste, hvordan kan jeg det, han har jo ikke forladt mig for en anden, eller fordi det ikke gik – vi var lykkelige sammen! <3 åh gud ja hvor var vi lykkelige! Kvalmende lykkelige som man ser på film..
I de 14 mdr. vi var sammen havde vi 1 mindre skænderi, ellers har vi aldrig skændtes, kun diskuteret 2-3 minutter, og så var alt glemt, vi var så gode til hinanden, som skabt for hinanden.
Det gir’  mig kvalme at en anden mand skal røre ved mig “på den måde” Og jeg ville helt klart føle jeg var ham utro. Uanset om det er næste måned jeg er intim med en anden mand, eller om et halvt år. Jeg har snakket med både med min faster, men også min veninde som mistede sin kæreste ved en overdosis for nogle år siden. – Uanset hvor længe der går, vil man altid føle man er utro, ihvertfald de første par gange.

Nå, …
Ville bare lige ud med en masse “lort” det hjælper, hvor er det dejligt jeg ved i lytter (læser med).. Tusind tak for alle jeres svar de sidste par uger, det varmer virkelig, men har ikke overskud til at svare hver og en af jer, så et stort tak til jer alle.. TAK!