I dag er det Tims 26 års fødseldag, jeg har været på kirkegården med Tims bedste kammerart her kl 14.30 …
Det var så mærkeligt at stå der, vi talte også om at sidste år ved den tid stod vi og ventede på at han skulle komme hjem, han skulle nemlig have kanel. Og i år står vi så på en kirkegård, det giver jo bare slet ingen mening?!
Sidste år stod jeg og bagte boller i lange baner til alle gæsterne skulle komme, lavede lagkage og hyggede mig med at gøre det til en god dag. I dag måtte jeg besøge ham på kirkegården, og vende næsen hjem ad alene, og nu sidder jeg her … alene i min stue ..
Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg har det, det er mærkeligt at tænke tilbage på hvordan det var sidste år på denne dag, og så tænke på hvad det er for en dag i dag, hvad ville vi have lavet i dag, hvis han havde været live?
Åh hvor ville jeg gerne have ham tilbage, bare for en enkelt dag..
Hvorfor skal døden være så hård ved de efterladte? Kunne man ikke opfinde en telefon til de afdøde?
Jeg har lige siddet og set videoen fra hans 25 års fødselsdag, det er lidt noget andet at se film som at se på billeder, for på filmene er han jo “i live” … Savner hans irriterende sønderjyske måde at tale på .. Han påstod hårdnakket at hvis man boede i sønderjylland skulle man også snakke sønderjysk, hehe!
10 måneder er snart gået! Mit hjerte er stadig knust, mit sind er stadig tomt, og mine øjne græder stadig ..
– jeg elsker dig!
No Comments