Jeg vil gerne fortælle jer historien om Elvis.

Han er født omkring d. 3 juni 2015. Han blev indfanget i en skov, da han er omkring 4 uger gammel, meget underernæret og stresset.
Lad os kalde plejemor for E

E ser de her billeder i gruppen for Rumænske gadehunde. Hun kontakter dem og siger hun gerne vil adoptere ham, og få ham hjem til Danmark. Når dette sker, så bliver de vaccineret, får pas og undersøges af en dyrlæge inden de rejser.

Han havde sygdommen demodex, hvor dårlig ernæring og stress ser sådan ud (billederne oven over)
Da han er sund nok til at rejse til Danmark, omkring 4 måneder gammel. Modtager E ham.
Førevarestyrdelsen tilser ham, for at sikre at alt er som det skal være. Hvilket det naturligvis er. Papirer osv. er der styr på.

De første par dage sidder Elvis bare og stirre ind i væggen, og vil slet ikke have noget med E og hendes mand at gøre. De bruger mange mange timer på bare at være i rummet, så han kan vænne sig til mennesker, han håndfodres. Og Elvis begynder lidt efter lidt at vise livsglæde igen, og med fortsat stor indsats fra E og hendes mand og søn. Bliver Elvis tryg ved dem, og han begynder at agere som en normal hvalp, han leger, spiser mv.
Men er dog stadig meget utryg ved nye indtryk.

Elvis var oprindelig til E’s nabo, der har en gadehund i forvejen. Men den han havde ville slet ikke kendes ved lille Elvis. E og hendes familie kunne heller ikke beholde ham, da deres to chihuahua tæver ikke var glad for ham heller. Så inden det blev endnu et svigt for lille Elvis, valgte de at sætte ham op til adoption. De havde haft ham i 3 uger da vi hentede ham.

Tirsdag aften så vi opslaget, og Kenneth ringede og snakkede med E, i laang tid og aftalen blev at vi skulle komme og se ham dagen efter, om onsdagen.

Vi mødte en meget usikker lille hund, der slet ikke kunne finde ud af hvad han skulle gøre ved sig selv. Han gøede, knurrede og fór rundt. Men han var utrolig nysgerrig, han var bange for Tobias‘s autostol. Den vippede jo når Tobias “hoppede” det brød Elvis sig ikke om. Men han var alligevel total nysgerrig og nærmede sig det han var utryg ved. Hvilket jeg kun så som noget meget positivt.

Efter en del timer i E‘s hus, besluttede vi os for at overtage ham fra E, (med godkendelse fra hende naturligvis). Vi ville hente ham fredag, så de lige kunne sige ordenlig farvel til ham, og vi havde ro i weekenden til at han kunne falde ordenligt til.

Han vejede 6,8 kg da vi hentede ham.

Han tog køreturen fint, han var lidt urolig men ikke noget særligt.
Da vi kom hjem fik han snoren af, og han begyndte at udforske huset. Vi havde lukket den ene del af, så han ikke skulle forholde sig til vores 300 kvm lige med det samme.
Han var lidt trykket ved situationen, men undersøgt nysgerrigt det hele, med flot haleføring.

Efter intensiv arbejde fra mig, og frivillige gæster vi havde på besøg. Tager Elvis besøgende meget roligt iforhold til før. Tidligere gøede og knurrede han og var meget utryg, man kunne tydeligt se på ham han var utryg og ikke vidste hvad han skulle gøre.

Med hjælp fra min klikker, masser af tålmodighed, godbidder, og hjælp fra en kvinde fra hundetræning, så opsøger Elvis selv gæsterne nu, nogen skal han lige se lidt mere an, andre løber han lige hen til. Han kan brumme lidt ved nogle, men det er fordi han er utryg, og jeg kan ikke greje hvorfor han reagere sådan på nogle, hvor andre bare kan vade lige ind, uden problemer. Han gør naturligvis når der kommer gæster, det gør alle vores. Men han stopper igen meget hurtigt. Da vi mødte ham første gang, ja der gøede han ustandseligt.

Billedet nedenfor, har gæsterne været der max 10 minutter og hun har sat sig i sofaen, han valgte at lægge sig til at sove ved siden af hende.
Jeg har belønnet ham fra start af, for at opsøge det han er utryg ved, og det har givet pote.

Vi har haft ham i 3 uger nu. Han kan sit, dæk, gi pote, twist (drejer rundt om sig selv), kommer når man kalder, og er ved at lære at vinke og rulle rundt.
Han er utrolig kvik og en sjov hvalp han elsker at lege og indbyder gerne de andre hunde til leg, og især Morgan elsker at lege med Elvis.

Så vi har nu fået en forholdvis normal hvalp ud af Elvis,  (hvis man sammenligner med almindelige hvalpe) han kræver stadig en del arbejde, og vi starter også på hvalpehold her i starten af Januar, og jeg socialisere ham også stadig, ved at køre bil (det er han ikke så glad for, han er bange for biler), tage ham med ind til byerne, så han møder biler der kører forbi, holder stille, mennesker i alle aldre, størrelser og skiggelser. Han siger ikke et kvæk, du kan se hans lille hoved det arbejder, og jeg roser ham for at være interesseret i det ukendte, og han kan gå roligt ved siden af barnevognen når vi er nogle steder, det er bare så flot. Jeg er meget stolt af ham, og de fremskridt han har lavet allerede. Håber det fortsætter

De første mange dage gøede og skabte han sig jo hver gang, en af vores unger skulle på toilettet, hente noget at drikke, eller bare kom og gik ind i rummet. Han var meget utryg ved at de gik rundt, men han var alligevel meget nysgerrig.

Den dag i dag, er han total ligeglad med at de er i huset, og at de larmer eller leger. Han kunne slet ikke klare før hvis de larmede på loftet og han ikke kunne se hvad det var der larmede. Men han reagere kun kort nu, hvis han er mentalt træt, og så bliver han ofte puttet i sit store overdækkede bur i stuen, så han kan stresse ned, og hvile. Han er meget glad for sit bur. Igen har jeg her belønnet ham for korrekt adfærd, og han fandt jo ret hurtigt ud af, ungernes vandren frem og tilbage ikke er farligt. Men hvor skulle han også vide det fra, han er ikke vant til mennesker, eller børn.

Han vejer i øvrigt 7,1 kg nu.

Så slutter jeg historien af nu håber I fik noget ud af den, jer der har læst med så langt.