Eller ting man ikke fortæller alle.. Dem har vi vel alle sammen?
Nogen bære på mere end andre. Det er også forskelligt hvad “vi” mener er noget slemt at fortælle. For nogen er det en stor ting de holder for sig selv, og hvis andre fik den afvide, ville de måske ryste på hovedet af vedkommende.

Vi er alle forskellige, og der er også mange grunde til at holde noget hemmeligt for andre. Her snakker jeg ikke om utroskab fx. Det er det generelle billede jeg tænker på.

Nogen er blevet misbrugt, måske som yngre. Nogen har måske en alkoholiseret mor/far. Man er måske blevet voldtaget, man er idømt en voldsom? En anden har måske fået tæsk som barn, en tredje drikker måske selv i smug. I ved nok hvad jeg mener.

Er du en af de mange danskere der holder tingene for dig selv? Eller nogle af dem? Og måske ikke tænker over det.

Jeg er selv en af dem, der ikke fortæller ret mange mennesker om de ting jeg har gemt inderst inde. Nogle får mere afvide end andre, her i blandt min mand selvfølgelig.
Men jeg har vitterligt også ting gemt godt, som ikke engang min mand ved. Og det er heller ikke noget jeg påtænker at fortælle ham, sådan lige inden for nærmeste fremtid, eller måske aldrig?

Det har intet at gøre med tillid, men det er bare noget jeg ikke vil fortælle eller snakke om.
Dem der kender mig personligt, eller har læst lidt med her (igennem længere tid), ved jeg har lidt megen sorg fx. En død datter, og en kæreste der døde for mig.
Det er noget jeg gerne snakker om, hvis folk spørger indtil det, eller emnet kommer op.

Jeg ved ikke engang om man kan kalde det hemmeligheder, men der er ting jeg ikke vil ud med. Og tænker ikke jeg er den eneste der går med en eller flere ting, som ingen ved, eller måske kun en enkelt person.
Jeg ser intet forkert i det, for så ville jeg synes jeg selv var forkert, og det gør jeg ikke. Tværtimod!