Eller ting man ikke fortæller alle.. Dem har vi vel alle sammen?
Nogen bære på mere end andre. Det er også forskelligt hvad “vi” mener er noget slemt at fortælle. For nogen er det en stor ting de holder for sig selv, og hvis andre fik den afvide, ville de måske ryste på hovedet af vedkommende.
Vi er alle forskellige, og der er også mange grunde til at holde noget hemmeligt for andre. Her snakker jeg ikke om utroskab fx. Det er det generelle billede jeg tænker på.
Nogen er blevet misbrugt, måske som yngre. Nogen har måske en alkoholiseret mor/far. Man er måske blevet voldtaget, man er idømt en voldsom? En anden har måske fået tæsk som barn, en tredje drikker måske selv i smug. I ved nok hvad jeg mener.
Er du en af de mange danskere der holder tingene for dig selv? Eller nogle af dem? Og måske ikke tænker over det.
Jeg er selv en af dem, der ikke fortæller ret mange mennesker om de ting jeg har gemt inderst inde. Nogle får mere afvide end andre, her i blandt min mand selvfølgelig.
Men jeg har vitterligt også ting gemt godt, som ikke engang min mand ved. Og det er heller ikke noget jeg påtænker at fortælle ham, sådan lige inden for nærmeste fremtid, eller måske aldrig?
Det har intet at gøre med tillid, men det er bare noget jeg ikke vil fortælle eller snakke om.
Dem der kender mig personligt, eller har læst lidt med her (igennem længere tid), ved jeg har lidt megen sorg fx. En død datter, og en kæreste der døde for mig.
Det er noget jeg gerne snakker om, hvis folk spørger indtil det, eller emnet kommer op.
Jeg ved ikke engang om man kan kalde det hemmeligheder, men der er ting jeg ikke vil ud med. Og tænker ikke jeg er den eneste der går med en eller flere ting, som ingen ved, eller måske kun en enkelt person.
Jeg ser intet forkert i det, for så ville jeg synes jeg selv var forkert, og det gør jeg ikke. Tværtimod!
2 Comments
Det er så rigtigt!
12. marts 2019 at 08:57Jeg har flere ting jeg holder for mig selv. Nogle få udvalgte har jeg fortalt lidt af det til. Men kun overordnet. Aldrig alle detaljer helt ned i dybden. Den jeg fortalte en stor del til blev chokeret og helt ligbleg. Vedkommende kunne ikke forstå hvordan jeg kunne være så sprudlande glad og leve videre så “upåvirket”. Efter det har jeg fortalt mindst muligt til udvalgte få. Jeg er helt enig i at det handler ikke kun om manglende tillid, hemmeligheder osv. Nogle gange er man bare nødt til at holde ting for sig selv. Ikke kun for ens egen skyld, men også for alle andre. Ved visse ting kan man risikere at pludselig blive behandlet anderledes, blive talt til anderledes eller miste kontakten til nogle fordi det var for meget at sluge. Jeg vil ikke blive behandlet som en dukke af krystal eller at folk pludselig er bange for at sige noget forkert. Så jeg holder nogle ting godt gemt 🙂
Nemlig. Jeg stoler jo 100% på min mand fx, men der er bare ting jeg ikke synes han skal, eller behøver vide om min fortid. Ikke fordi jeg tror han vil dømme mig eller lign. men ingen andre har nogensinde fået dem afvide. Og som det ser ud nu, har jeg ikke behovet for at fortælle det.
12. marts 2019 at 17:19Men er glad for du forstår hvad jeg mener Jenny! Knus