Follow me:

Held i uheld …

 Jeg beklager på forhånd hvis dette indlæg er rodet!
Igår kl. 10:50  imens jeg var på arbejde, tikkede der en sms ind fra min overbo, hendes mor var oppe for at hente noget i hendes lejlighed, og mente min røgalarm var igang.. Der gik nogle minutter ude på arbejdet hvor jeg tænkte det var da mystisk, jeg havde da slukket alt levende lys osv. (havde dog slet ingen levende lys tændt igår morges)

Lidt efter ringer hun mig op, og siger at brandvæsnet og politiet nu er på vej, jeg når næsten ikke at afslutte samtalen før jeg flyver ud af kontoret og for råbt til min kollega, det brænder hjemme hos mig. Hørte hun råbte igen at jeg lige skulle ringe når jeg havde tid.

Min lille gamle bil fra 1992, kører aldrig mere end max 130 på motorvejen, oftest kun 110, da det er billigere i benzin! Men igår fik den alt hvad den kunne trække, 150 km/t, og hjem ad det gik, i fuld fart – og det var igennem små byer osv. jeg var så ligeglad med om jeg skulle få en bøde eller et klip eller noget andet i den dur, jeg skulle bare hjem, koste hvad det vil. Selvom turen nok to omkring 8-10 minutter mindre end den plejer, føltes det virkelig som lang tid før jeg ankom.

Da jeg ankom kunne jeg se en masse mennesker uden for min lejlighed, jeg smed bilen ind på en græsplæne og fløj i så høj fart jeg nok aldrig har løbet ind i huset, for hundene, hundene var det eneste jeg tænkte på!

Jeg rendte lige ind i to politimænd, som nok kunne se på mig at jeg boede her, og jeg fik bare stammet noget med hvor er mine hunde, og de sagde de var rent væk! What tænkte jeg bare! Men okay så var de da i live, ud af huset jeg løb og op ad vejen hvor jeg fik afvide de var løbet op ad. Pixel var den første jeg så, kaldte 2 gange og hun kom stormende så hurtigt hendes små tynde ben kunne løbe, og sprang i favnen på mig, hun skreg, hylede, pev, og slikkede mig, hun var tydeligvis rigtig glad for at se mig! Ind i min bil hun kom, for Morgan skulle også findes. Desværre gik der 10 minutter hvor jeg rendte frem og tilbage, ind over marker, ind i indkørsler og haver, og råbte og skreg på ham, frygtede han var kørt ned eller lign. men pludselig så jeg en farvet grå/hvid kugle kom løbende fra den ene have, og da han kunne se mig, og ikke kun hører mig, hylede han op, og næsten væltede mig da han kom hen til mig, han var helt oppe og ringe, kunne mærke på ham han var meget glad for jeg kom og “reddede” ham.

Da jeg kom tilbage med ham, røg han ind i bilen til Pixel, og så havde jeg først tid til at blive afhørt af politiet, og hold da op det var total et krydsforhør. Blev spurgt om ufattelig mange ting, på meget kort tid, og følte virkelig de prøvede at få mig til at sige noget de kunne bruge imod mig.
Der var gået ild i et skærebræt der lå oven på en pande på komfuret, hvordan skærebrættet er havnet der ved hverken jeg eller min søster (som bor her pt. – søster kom også kørende med høj fart da jeg fik fat i hende)
Jv.dk påstår så at vi har brugt skærebrættet som låg, med noget dyremedicin oven på! Øhm not! (Artikel kan læses her)
Og på billederne ser man en brandmand sidde med Pixel og de påstår de har reddet kun hende (åbenbart), de reddede også hundene for de sparkede døren ind så de kunne komme ud (Gudskelov) men hvorfor stille op til et heltebillde på den måde, når den hund på billedet altså Pixel løb fri på en meget befærdet vej. Og hvad med Morgan????
Alle billederne på Jv. dk er taget før jeg ankom, så ved de havde fat i hende, men hvorfor så slippe en angst hund?

Og ligeledes med panden den står uden for på billederne, min søster og jeg fik afvide vi ikke måtte gå inden for, for at se skaderne, fordi det var et muligt gerningssted. Men de havde da selv flyttet panden ud, og lagt det dyremedicin oven på , det ved jeg med 100 % sikkerhed ikke lå oven på, da det altid ligger i sådan et hul i væggen ved komfuret. Men da jeg ankom var panden pludselig indenfor på komfuret igen?! og dyre medicinen lå ikke oven på længere, men ved siden af komfuret, som det normalt gør!?!.. Det giver bare ingen mening!

Gudskelov er der ikke sket nogen skader, kun på komfuret som muligvis skal skiftes ud, men ingen sod skader eller lign. Vi har været meget heldige, ved dette uheld!
Jeg priser mig bare så lykkelig for at mine hunde er okay, og naturligvis også de andre dyr!

Da jeg kørte ind efter Nadia i SFO, kom jeg tilbage til en smuk buket fra nogle venner!
Har i øvrigt ikke fortalt Nadia noget som helst om branden, for der er ikke sket noget som sådan, og hun behøver ikke blive unødig bekymret. Det eneste der er anderledes, er at døren var sparket ind, som her for en times tid siden, er blevet repareret, og så har vi sådan en luft-duft maskine stående, som skal overdynge stanken af brændt plastic.. Den har hun ikke engang lagt mærke til endnu.

Og vi ved ikke hvordan skærebrættet er havnet oven på panden (er et mystisk sted at placere det) og vi ved heller ikke hvordan branden startede, ud over komfuret var blevet tændt da brandmændene trængte ind i lejligheden.

Men for satan, jeg har ikke været så nervøs, bange og oppe at kører siden den gang med Tim! Syntes ikke jeg behøver udsættes for mere modgang pt. det må snart være nogle andres tur, til at tage deres potion af uheld, smerte og sorg!

Billederne 1,2 og 3 lånt fra JV.dk

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

8 Comments

  • Reply gitte

    sikke en omgang. Og det er efter sådan en situation, man VIREKLIG lærer at være kildekristisk når man læser avis mv.
    En god veninde oplevede også noget temmelig vildt engang (vil helst ikke komme ind på det her) og ringede selvfølgelig og fortalte om det med det samme. Historien i avisen var en HELT anden. Havde jeg hørt det uafhængigt af hinanden, havde jeg slet ikke kunne se sammenhængen.
    Anyway – godt at høre ingen kom noget til. Hundene var også min første tanke.
    Jeg synes efterhånden livet har budt dig nok!
    stort kram
    GItte

    17. november 2011 at 13:29
  • Reply Tumling

    Er her hvis du får brug for det smukke

    17. november 2011 at 17:58
  • Reply maiken

    Sikke en forskrækkelse! Godt der ikke skete mere og godt din brandalarm virkede og nogle hørte den! Tør slet ikke tænke på hvad der kunne være sket! nu sys jeg skisme du fortjener lidt medvind!

    17. november 2011 at 23:32
  • Reply Eeyorenyk

    Hvor lyder det dog dybt rædselsfuldt! Og så er det at man virkelig hader aviserne og deres skide journalister! Det er simpelthen så meget under lavmålet at udføre journalistik på den måde og bare spinde en helt anden historie sammen, for at få læsere. Ad ad ad, i mangel af bedre betegnelse! En lille trøst er da i det mindste at lokalaviser ikke bliver læst af helt så mange – Det går hurtigt over igen, rent interessemæssigt og ingen tænker sådan for alvor noget, fordi lokalnyheder ofte glemmes med det samme. Det er straks “større” hvis det er BT, EkstraBladet etc. :/

    18. november 2011 at 09:30
  • Reply Eeyorenyk

    Sådan helt kort, så er jeg fuldstændig enig med dig, i dét omkring andres hjemmesider. Man gider ikke rigtig mere til sidst og så sortere man jo bloggsne fra. Jeg har også bloggere jeg besøger knap så ofte, fordi det altid er den samme tudesang 90 % af tiden. Jeg har også bloggere jeg engang fulgte fordi jeg fandt dem interessant og spændende – Men i jagten på besøgende og “popularitet” har de fuldstændig mistet sig selv og al personlighed, så jeg ikke gider besøge dem mere. Det er faktisk dem jeg synes er “værst”. Jeg synes det er trist når man kan se at folk laver om på for sig selv i et forsøg på at blive “større”. Især fordi man godt kan se det, når man har fulgt dem længe. :s

    Faste læsere ér da dejligt. Ingen tvivl. Dengang jeg startede med at blogge havde jeg aldrig regnet med at nogle gad at følge med, sådan for alvor. Men i dag knuselsker jeg da hver og én af mine besøgende. De gør mig glad med deres kommentarer og hilsner og det sammenhold der skabes mellem bloggere elsker jeg. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker gennem min blog, som jeg ellers aldrig havde opdaget her i landet. Det er jo fantastisk. Men jeg er ikke MERE glad de dage jeg har haft måske 214 besøgende, fremfor den dag jeg har haft 87. Mine besøgstal svinger ret meget, men for mig er det ikke så meget antallet af besøgende, men den aktivitet de yder. Jeg vil hellere have få besøgende, som jeg “kender” og kan “se” og snakke med, end tonsvis af besøgende der ikke lægger en besked eller gør andet end at læse. :)

    18. november 2011 at 09:36
  • Reply QpoX

    Må jeg forslå at spille lotto på Onsdag? :)
    Ved ikke helt hvilken verden journalister lever i, de kan sidde og få kaffe, samt en histori, man ser det de har skrevet ned og alt ser fint ud. Men så snart de træder ud af døren, er det hele vendt 180 grader.
    Men du kan jo altid sende en rettelse til dem…

    18. november 2011 at 16:18
  • Reply Rikke

    Ej! Hvor forfærdeligt med godt der ikke sket mere end der gjorde.

    XoXo Rikke
    ImRiley.org

    19. november 2011 at 00:05
  • Reply Janne

    OMG – det var da rædselsfuldt – stakkels dig, men fantastisk at der ikke skete noget med dyrene. Sender lige et kæmpe kram

    20. november 2011 at 14:15
  • Leave a Reply