Follow me:

Gaaab – hvor er jeg bare træt

Jeg er startet i skole i dag. 5 ugers skole, og jeg gaber ved tanken..
Og der er ikke styr på ret meget, vi har ikke fået vores skema’ere tilsendt, nogle fra klassen fik den forkerte bog tilsendt. Så er der pludselig ikke plads til os på skolen, så  i dag var vi i lokale 25, imorgen og onsdag i lokale 5 og der efter i lokale 8, som er der hvor vi plejer at være. De første 2 timer af undervisningen i det nye lokale, kom der elever brasende ind ad døren, uden så meget som at undskylde eller lukke døren efter sig. De vidste åbenbart ikke, at deres klasse var i et andet lokale. – Men pænt belastende at blive forstyrret hver 3-7 minut.

Der er dog noget positivt ved at være i skole igen. Jeg skal møde kl.08.30 så det vil sige, at Nadia og jeg kan sove helt til 06.45 det er en time længere end normalt :) det er bare TOP NICE! Og så har vi fri imellem 14.15 og 15.30 så det er til at overskue. I dag havde vi dog fri 13.30 så jeg kunne lige nå hjem og løbe en tur, inden jeg skulle hente Nadia i børnehaven.

En anden god ting ved skoleopholdet denne gang, er at vi skal på en lille studietur til Bruxelles, og det skal vi så skrive en mindre EU opgave om, men det er kun 2 A4 sider, så det er sgu til at overkomme :) Jeg glæder mig rigtig meget til turen, det skal nok blive rigtig underholdene, skal dele værelse med 2 herlige tøser, vi griner altid rigtig meget. Så turen skal nok blive en god oplevelse.

Men hvor bliver man dog træt og ør i hovedet, af at sidde en hel dag, bare og modtage informationer og indput, og en masse andet lærerigt.
Det er man jo ikke vant til længere, når man er på arbejde, der kan man bare lige suse hen til kollegaen og snakke, eller gå ud og lave en kop te, og bare selv bestemme hvad og hvornår man vil lave noget. Det kan man ikke når man er i skole :D æv ..
Er nu glad for jeg har min lille røde notebook med, der kan underholde mig – og hjælpe mig med notaterne.

Men nu vil jeg daffe ind i sengen, og nørde lidt. Samt få læst 29 sider til imorgen, æv det er også en ulempe ved at gå i skole VS. at arbejde, man har ikke fri når man går hjem fra skole, men det har man når man er på arbejde, der er ingen lektier der kalder.

Godnat..

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

1 Comment

  • Reply Jenni

    Jeg kender alt for godt det med, der ikke er styr på en skid, når man er på skoleforløb! Da jeg var under uddannelse var der et tidspunkt, hvor vi skulle sidde i klasse sammen med nogen andre – fordi der ikke var plads! – ellers blev vi smidt i fællesrum osv… SÅ demotiverende!

    Men håber da det bliver et godt forløb trods alt! =D
    Skal du til noget eksamen?

    23. februar 2011 at 11:31
  • Leave a Reply