Langt indlæg ..

Elvis kræver arbejde, kærlighed, forståelse, træning og masser af tålmodighed. Han er ikke blevet præget fra lille, som en normal hvalp bliver her i Danmark, der lære de at ting ikke er farlige af deres mor, fx. mennesker, andre dyr, haven er ikke farlig, halsbånd, legetøj og lign.

Elvis er ikke bange for noget, ikke hvad jeg har lagt mærke til. Han tager alt i stiv pote, og undersøger nysgerrigt alt han kan komme til.

Men mennesker er han ikke tryg ved, og tør heller ikke tænke på hvad han har været igennem, den lille hund.
Tobias er han total ligeglad med, og reagere slet ikke på ham, når han leger, “råber” eller kaster med legetøjet. Mig ja der er heller ikke noget, jeg kan gøre alt ved ham, kigge ham i munden, pille ved hans poter, mv.
Kenneth er han ikke helt 100% tryg ved endnu, men det går meget bedre. Det er også mænd der er hundefangere i Rumænien.

Han rummer rigtig meget den lille hund, og snakkede med en kvinde fra hundetræning igår, der har været på flere klikker kurser og selv har en hund med en ordenlig bagage igennem 3 år af dens levetid. Så hun kender lidt til det at arbejde med “vanskelige” hunde. Hun fortalte om grøn, gul og rød zone.

Den grønne er når hunden er rolig, og ikke reagere på ting omkring sig, du kan kontakte den, og den vil tage imod godbidder. Gul zone, der begynder hunden at stresse, og det kan være svært at komme i kontakt med den, men vil stadig tage imod godbidder. Rød zone, så er hunden helt uden for pædagogisk rækkevidde, og det er der man så skal undgå at komme hen, da hunden er total stresset og kan ikke tage imod godbidder pga. det høje stress niveau.

Elvis er det meste af dagen i den grønne zone, og begår sig suverænt i hjemmet, og de ting der er i det.
Vaskemaskine, opvaskemaskine, fjernsyn mv. reagere han ikke på, støvsugeren er han ikke som sådan bange for, han bryder sig bare ikke om den, men det er der nu mange hunde der ikke gør.

Men han er også i gul zone en del gange om dagen stadigvæk, men slet ikke så mange som de første par dage. Har fået nogle gode redskaber fra hende der var på besøg igår. Elvis startede ud med at gø af hende, og fare op i gul zone, men efter kort tid fik jeg ham beroliget og belønnet for korrekt adfærd, og rost ham for det rigtige. 

Det endte faktisk med at efter ganske kort tid, så opsøgte Elvis hende selv da hun sad på gulvet.
At han viser interesse for hende, gir et klik og en godbid. Han er kvik så han viste lidt mere interesse, og gik tættere på hende og igen klik og godbid. Så valgte han at lægge sig ved siden af hende, med ryggen til hende, igen klik og godbid – fantastisk!
Kvik hund, han fandt hurtigt ud af, at han fik belønning for at opsøge gæsten, og efter et klik (og godbid) for hvert fremskridt han gjorde, endte det med at efter kort tid, kunne hun nusse ham, og han var ikke længere utryg ved hende.

Men så er der det problem, at nu havde han så snakket med hende og accepteret hende, men da hun så begyndte at bevæge lidt for meget på sig (for at “provokere” ham) så begyndte han at brumme lidt, og det er IKKE fordi han er agressiv, det er fordi han fortæller at han er utryg ved det hun gør, og fortæller det derved højt, ved at brumme. (Altså hundesprog)

Jeg belønner igen da han viser hende interesse, fordi han skal lære at forholde sig til fremmede mennesker, og at fremmede mennesker bevæger sig. Og at han forholder sig til det, gir en belønning, som før da hun sad ned og han opsøgte hende frivilligt fik han også belønning for dette.
Derved bekræfter jeg ham i at det er godt han forholder sig til hvad han ser/hører, da alt er uvant for ham. Jeg fortæller ham at han er dygtig, også selvom han brummer, jeg kan ikke belønne brummen da det er en følelse, det kan ikke belønnes. Så jeg belønner ham for at forholde sig og være nysgerrig omkring det nye. Og han brummer så nogle gange, fordi han er usikker og utryg. Men at jeg belønner og er der for ham, viser jeg også at det ikke er farligt.

Vi lavede også en øvelse igår hvor hun gik igennem stuen, ud i køkkenet og ud i gangen, og sådan gik hun i cirkel rundt, det følte han sig også utryg ved, men jeg belønnede ham igen med klik og godbid i retningen imod gæsten og det uvante, og efter kort tid kiggede han blot på det, og fik derved også belønning da han iagter det nye, men efter kort tid, uden brummen. Da han så bliver mere og mere tryg ved hvad der sker.

Han har gjort store fremskridt allerede, min lille ræv som jeg kalder ham, hehe!
– han klare det så flot, og jeg er stolt af ham!

Der kommer igen en ny gæst idag, og håber han er lige så dygtig som igår!