Jeg må ærligt indrømme at jeg har nydt at være ude i haven den sidste times tid, med Nadia og mine to små hunde Pixel & Luca. De nyder ihvertfald at solen skinner og de kan komme ud og lege. Og jeg nyder at se dem boltre sig, og nyder duften af de forskellige blomster der springer ud, rundt omkring i haven.
4 Comments
Hej Belinda.
11. april 2011 at 18:28Det skal du da også bare “ærligt indrømme”. Du bliver nødt til at få et naturligt pusterum fra sorgen nogle gange. Ellers kan du ikke blive stærk igen. Du har en vældig dejlig datter. Og 2 søde vapser Kan jeg se.
Foråret er kommet til lille DK – Måske netop for at hjælpe en webmor i Rødekro med et stort og nyt tomrum i hjertet?
Hilsner fra Odense, Puk
Jeg bliver så glad for et glad og strålende indlæg fra dig smukke
11. april 2011 at 19:12Det er ærlig snak Belinda – at nyde når nogen nyder Og det er vigtigt at nyde bare lidt indimellem – og det er dejligt at du kan!
11. april 2011 at 21:32Dengang for mange år siden da jeg stod med min største sorg i livet, det var sidst i januar måned, da sagde præsten en dag at han var glad for at vi gik mod lysere tider, for så var sorgen ikke helt så svær. At lyset og solen hjælper. Jeg afviste ham blankt – havde mest lyst til vinter og mørket og bare det at krybe ind i mig selv og gemme mig. Men han havde ret – lyset hjalp. Solen hjalp. Ikke at lys og sol kan gøre det hele – nej, tiden hjælper.
Belinda – du ER en stærk pige – og du har solen og lyset og ikke mindst din dejlige datter at leve for. Og nyd dem – det er helt ok!
Knus
Åh det gør mig rigtig glad at se det her indlæg fra dig og det overbeviser mig bare endnu mere om at du er lige så stærk, som du virker. Det glæder mig virkelig at der er nogle lyse punkter og at du har kunne nyde dem, omend bare for en kort stund. Knus
11. april 2011 at 22:03