Follow me:

Forældre opdragelse

Børne opdragelse er mange ting. (Og vi bliver aldrig enige)
Men en ting jeg ikke kan forstå nogle forældre gør. Det er at bruge en form for “psykologi” på de stakkels børn.  (Der findes nok et fint ord for det..)

Da jeg var i H&M i går, der overhører og ser jeg en samtale.
En lille drenge peger ihærdigt over af hvor jeg står, “Seeee mor det er barbapapa”
– jeg står med nogle underbukser med barbapapa jeg skal købe til Nadia. Moderen kigger på faren og og så ned på drengen og svare ham kort og hårdt “Man kan få barbapapa undertøj når man ikke bruger ble mere..”

Jeg kiggede ned på den lille dreng, der nok ikke var mere end 2-3 år. Jeg ved ikke om han stadigvæk havde ble på, men det så sådan ud.
Men hvorfor kører psykisk på ham? Hvis de har prøvet at få ham blefri, og det ikke lykkedes, har han nok ikke været klar til det!
Det hjælper da slet ikke på barnets selvtillid at få sådan en besked!
– Jeg har selv bedt en person, om lade vær med at kører sådan på min datter, jeg vil simpelthen ikke have det! Det hører ingen steder hjemme.
Min datter sover stadigvæk med ble, og det er slet ikke noget hun selv kan kontrollere, det kan ingen, det er et stof man danner i kroppen på et tidspunkt, så man ikke tisser om natten. Noget pigerne i min familie har haft svært ved (dog ikke mig selv) ..

Jeg presser slet ikke min datter til at blive blefri om natten, hun kan jo ikke selv styre det, hvorfor så træde i det? Barnet bliver da ked af det, når det næste morgen vågner op, og så er bleen våd?! Jeg ville aldrig bruge nogen former for belønning for at opnå et resultat, jeg syntes skal være her og nu.

Det er lidt som den episode i H&M, den lille dreng har højst sandsynligt ikke været klar (uden at kunne vide det) til at komme af med bleen endnu, og så kører forældrene nu på, at han må få barbapapa undertøj når han ikke længere bruger ble?!
Det er jo et voldsomt stort pres man lægger på sådan en lille størrelse (HVORFOR?!) Hvis et barn ville blive fx. blefri ved at få en belønning, tror jeg bare det ville give bagslag senere hen.

Nadia, hun sagde selv hun ikke ville have bleen på mere, selvom hun kun var 2 år og 3 dage lod jeg hende “få sin vilje” og tænkte, det skader ikke at prøve, og hun har været blefri (om dagen) lige siden. Hun var klar, men har aldrig lovet hende en belønning eller lign. for at hun skulle komme af med bleen, syntes det er tidligt for et barn at smide bleen som 2 årig.

Syntes det er forkert at kører “psykologisk” på børn!

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

8 Comments

  • Reply QpoX

    Man tænker jo lidt at ungen bliver stresset af det og det hjælper jo nok ikke på at skulle holde sig tør om natten.
    For det kommer jo med tiden, ellers er der jo minirin.

    2. oktober 2010 at 20:56
  • Reply Rikke

    I det her tilfælde vil jeg kun give dig ret. Hvor barnet ikke selv kan gøre for det synes jeg det er okay. – synes nu godt man kan bruge belønning hvis barnet ikke vil spise sin madpakke i skolen f.eks. (Hvor man ved det er noget barnet er glad for at spise – ellers er det jo forældrene der skal forsøge at finde noget barnet vil blive glad for at spise)

    Min bror brugte ble om natten helt indtil han var 7 – det er lang tid, og til sidst synes vi det var direkte synd for ham. Redningen blev zoneterapi :o)

    3. oktober 2010 at 01:21
  • Reply Belinda

    QpoX – Det er det jeg mener, det stresser barnet unødvendigt! Og sådan noget som at blive blefri kræver tålmodighed,forståelse og kærlighed.

    Rikke – Børn er ikke dumme :)
    De fleste spiser fx. ikke deres madpakker for så at få noget lidt mere lækkert der hjemme, fx. knækbrød, fordi de ikke må blive for mætte inden aftensmaden osv.
    Jeg ville ikke bruge en belønning til min datter, hvis hun ikke spiser op i børnehaven, hvis hun er sulten når vi er hjemme, må hun vente til vi skal spise, der går aldrig mere end 2 timer fra vi er hjemme fra børnehave / mv. til vi spiser, :)

    3. oktober 2010 at 09:31
  • Reply QpoX

    Men der er jo også dem her der får børn fordi det er en “mode” eller hvordan man nu skal skrive det.
    Hvor det bare er en “ting” man får og kan stille over i hjørnet.
    Typer som vil have hus, bil og børn og slet ikke har tid til dem.

    Altså bruge deres børn som en slags accessori?

    3. oktober 2010 at 16:01
  • Reply Rikke

    Nu tænkte jeg mere på hvis de overhovedet ikke spiser bare en smule af maden :)
    Vil da gerne have mit barn får lidt ned siden morgenmaden og så til aftensmaden – som regel er det pga. de hellere vil ud og lege f.eks. og derfor ‘glemmer’ det, men synes godt man kan give dem en lille ting hvis de så bliver gode til at få madpakken frem, spiser lidt og så ud :o) …
    Men; jeg kan dog huske jeg selv gjorde det trick at smide hele madpakken i skraldespanden. Jeg fik dog ikke en belønning eller noget, nærmere blev jeg skældt ud hvis ikke jeg havde spist noget. Det synes jeg også er en lidt forkert måde at håndtere det på.
    – og jeg ved skam godt børn ikke er dumme :o)

    4. oktober 2010 at 00:47
    • Reply Belinda

      Hvis jeg finder ud af min datter smider hendes madpakke ud når hun går i skole (til den tid) så for hun bestemt intet når hun kommer hjem. Altså hvis jeg ved der er noget med i madpakken hun KAN lide.
      Det med at de glemmer det, når de istedet skal/vil lege, så syntes jeg det er pædagogernes job, at sørge for de spiser en vis mængde af madpakken, før de må gå ud og lege.

      4. oktober 2010 at 10:02
      • Reply Rikke

        Er enig i at det er pædagogerne og evt. lærere senere der skal holde øje med børnene og sørge for at de spiser sammen. Min umiddelbare indtryk er da også at de sørger for det i de fleste børnehaver, men når man når folkeskolen skal man ikke være sikker på det.

        Jeg er nok ikke så meget for “afstraffelse” på den måde … jeg ville nok blive sur og fortælle det ikke er den rigtige måde at gøre det på, men mine børn vil få mad på ligefod med os andre i familien – hverken mere eller mindre. Jeg tror ikke jeg direkte vil fortælle at han/hun får en lille ting hvis madpakken er spist.(det de kan lide selvfølgelig! De skal ikke tvinges til at spise leverpostejs mader hvis ikke de kan lide det – har jeg selv prøvet. Kan ikke ligefrem lide leverpostej i dag heller) Ville købe en lille bamse eller hvad barnet nu kan lide, og sige det fordi de har været god til at spise deres mad.

        Nu har jeg jo ikke børn endnu så kan være det ændre sig :)
        Når jeg passer børn går jeg efter forældrenes ønsker – bruger meget lidt af min egne ideer om hvordan børn skal opdrages.

        6. oktober 2010 at 17:34
  • Reply Rikke

    … og smileyerne er fordi jeg har fået mig den vane at lave “:*o)” (se bort fra stjernen XD)

    4. oktober 2010 at 00:48
  • Leave a Reply