Natten til søndag valgte vi at prøve og give Tobias en nat sutteflaske, fordi han sover ret dårligt om natten, har han gjort i 2 ugers tid nu. Han vågner en del gange, og de fleste gange kan en sut gøre det. Men efter 3-4 timer vågner han helt op og er sulten. Før kunne han sove 4-7 timer om natten.
Han fik en natflaske kl. 23 (150 ml) det røg ned uden problemer, og han suttede fint på flasken. Dog måtte jeg skifte selve sutten ud på flasken, havde købt den der hedder 4+ måneder, men han var lige ved at blive kvalt, så han fik den anden på der hedder 0+ måneder, og det gik bare så fint der efter.
Han blev træt lige efter, men vågnede så op igen efter han havde bøvset, og efter møge og besvær hvor han ikke ville sove, så fik han bryst kl 00.30. Og faldt derefter i dyb søvn. Han vågnede først op igen 6½ time senere, og havde sovet tungt hele natten.
Jubiiiii !!
Natten til idag, gjorde vi det samme. Han fik 180 ml modermælks erstatning kl 22.45 og faldt så i dyyyb søvn bag efter. Men allerede kl. 03.15 vågner han op og er sulten igen Så jeg måtte amme ham igen ca. 4 timer efter flasken på 180 ml! Holy moly! og 4½ time efter kl 7.30 vågner han op igen.
Vi prøver resten af ugen med den natflaske, og er der ingen forskel på det og amning, så fortsætter jeg nok bare amningen til han er over 5 måneder. Det er sundere, billigere, og nemmere
Havde ellers lige håbet at han ville få en bedre nattesøvn, og jeg også – af at han fik en sutteflaske istedet for modermælk, men desværre ser det ikke sådan ud pt.
No Comments