Idag er det Tim’s 31 års fødseldag.
Og jeg har været på kirkegården, lige efter skole.

Jeg har ikke været der, ja siden april sidste år hvor det var dødsdag. Jeg ved nogle mener jeg skal komme videre, og er jeg ikke det? Hvordan kan de vide jeg ikke er?
Lever de mit liv?
Jeg er da trods alt gift med min dejlige Kenneth, og har fået skønne Tobias.

Jeg er kommet videre, og jeg har det godt, hvor jeg er i mit liv. Men derfor har jeg da stadig behov og brug for nogle gange at tage et smut forbi kirkegården, og sætte en lille blomst, eller tænde et lys.

Idag fik jeg også snakket lidt “med” ham, fortalte ham hvordan jeg går og har det, og hvad der kommer til at se det næste stykke tid. Fortalte ham at jeg savner ham, eller det er jo nok ikke ham jeg savner, men det vi havde sammen, det samme som jeg ikke længere elsker ham, for min kærlighed blev jo ikke længere gengæld efter han var død, hvilket jo er ret logisk, og langsomt så døde den “kæreste” kærlighed jeg havde til ham, men jeg elsker stadig de minder jeg fik med ham, og de oplevelser og ting vi var igennem.

Men om ikke andet, så var jeg forbi idag, han kunne trods alt være fyldt 31 år idag.