1 juni, deltog jeg i Extreme Volkswagen Challenge 2019, jeg har ville deltage de 2 forrige år også. Men det første år, fik jeg aldrig tilmeldt mig, og sidste år, var min arbejdsweekend. Det var det også denne gang, men havde i tide fået byttet, så en sød kollega tog min vagt den lørdag

Og det er jeg glad for, det var så fed en oplevelse, og håber jeg kan deltage igen næsten år Jeg satser ihvertfald på det.

Man blev udsat for 20 forhindringer på 10 km, og der var mange forskellige forhindringer, nogle mere nemme end andre.

Der var armgang, militærkravl med røg og mudder, dækflip, sandsække der skulle slæbes, rampeløb, en forhindringsbane med et bildæk, vand som billedet oven over, de 2 der står på puden skulle vælte folk i, men de fik ikke mig i, jeg fik væltet dem omkuld og hoppede selv i vandet. I vandet skulle man

Man skulle ikke være bange for at blive beskidt undervejs, for så var det ikke muligt at gennemfører løbet der var alt fra mudder, til sand, til vand, og muddervand På billedet her over, fandt jeg min medalje som man skulle, 2. sidste forhindring. En smule træt, men også stolt.

Humøret var højt hele vejen. Og til trods for jeg var alene, altså ikke tilmeldt som et hold, og derved blev sendt afsted alene, sammen med 3 andre hold. så fik jeg dem overhalet, og fortsatte og fik overhalet en del.
Det gjorde også at jeg endte som nr. 35 ud af 165 kvinder Hvilket jeg er meget stolt over, ikke at jeg troede en så god placering var mulig, men jeg er glad over det, og stolt!

Jeg kom ind på en tid der hed 01.33.11, så lidt over 1½ time, som faktisk var mit mål. Men jeg var også lige inde og tisse halvvejs, og der var også en forhindring der var lidt kø ved, og den sidste forhindring hvor man skulle kravle, der gik en del i stå, og jeg hilste på sønnike ved flere af forhindringerne hvor han lige fik et kram osv. så der gik også noget tid med det. Men alt i alt er jeg stolt af mig selv.

Og især at jeg kom over den 4 meter høje bur uden problemer, og en høj rampe, hvor man løber op ad, den der buer lidt og så skulle man tage fat, og kralve op over, intet problem det hele gik i første forsøg, og var på ingen måde svært for mig.
Kun psyken spillede mig et puds.

Især rampen, synes jeg var en anelse skræmmende, synes den var meget høj. Den var også placeret som en af de sidste forhindringer, så kræfterne var også ved at være opbrugt.
Men jeg gjorde det, og kom op i første forsøg!

Det var lidt sejt .. Hehe
Bestemt en udfordring jeg er glad for at jeg udsatte mig selv for.

Beskidt fra top til tå, det var man også da man kom hjem. Især mit hår var en stor muddersamling ..