…!
Ja i nat måtte jeg ringe til fødegangen, fordi jeg i 1½ time i nat havde haft ret regelmæssuge plukveer, der kom ret hyppigt og varede ret længe!
Vi havde sex inden sengetid, og jeg kan godt få lidt plukveer efterfølgende, men de stopper hurtigt igen (altså vi snakker om 2-4 stykker eller sådan)
Men i nat blev de bare ved og ved og ved, og de kom bare ofte synes jeg, så jeg fik gang i min app.
Den første måling er kl. 01.04, den plukve varede 54 sekunder. 3:31 minutter senere, får jeg en ny, der vare 48 sekunder.
Og sådan fortsatte det bare, nogle kom med 2 minutters mellemrum og varede over 1 minut! Av!!!
Så da jeg havde haft de her plukveer i over 1 time, valget jeg at liste ud af sengen og ringe til fødegangen. Hun var meget sød hende JM jeg snakkede med, hun noterede og skrev ned alt jeg sagde. Hun mente dog ikke jeg var i fødsel her og nu, og sagde jeg skulle kravle i seng igen med en varmepude og prøve at sove. Og kunne jeg ikke falde i søvn, og stadig havde “regelmæssige” plukveer om en time, skulle jeg lige ringe igen.
Efter en 40-45 minutter i sengen, faldt jeg så i søvn igen.
Manden vågnede da jeg kom ind i soveværelset igen efter at have snakket med fødegangen, og han blev ret urolig.
Beroligede ham så godt jeg kunne, som JM havde gjort ved mig.
Tobias var livlig og vågen, og hyggede sig der inde.
Så jeg er helt kvæstet idag! Er ikke rart at ligge med regelmæssige plukveer i 1½ time!
Ingen sex til os før jeg lige har været et smut forbi min egen JM, tager der ind til en åben konsultation de har hver dag i løbet af hele ugen. Min er der dog kun fra tirsdag til fredag tror jeg det er.
Så jeg tager der ind tirsdag, for lige at få hende til at tjekke min livmoderhals osv. for det kan jo være at hun fraråder os sex, fordi jeg har en forkortet livmoderhals, eller en blød eller hvad ved jeg. Det skal ihvertald lige tjekkes inden vi har sex igen.
Har godt nok en JM tid når jeg er 29+, men jeg kan ikke vente så længe!
Det gjorde mig ret nervøs at jeg havde så regelmæssige plukveer. Har det hele i min app og det ser ikke kun harmløst ud hvis du spørger mig.
Det gik heldigvis i sig selv!
Så selvom jeg er drøn træt, har jeg smidt mig på sofaen, og skal absolut ikke lave noget i dag, bare slappe af!
Tobias er heldigvis dejlig aktiv i dag.
No Comments