En ting er at voksne mennesker skal mærke smerten og angsten ved at en der står en nær dør. Men noget andet er fandme at det “går ud over” børnene.
Nadia reagere efterhånden ret voldsomt på Tims død, hun har en kort lunte, og der skal ikke meget til før hun giver op, og råber, skriger og til sidst græder. Hun er omklamrende overfor mig, og det er hun normalt aldrig. Hun har aldrig rigtig været et barn der vil nusse og putte i sofaen, men efter hans død, har det ændret sig.
Skal have en børnepsykolog tilknyttet hende efter påske når det hele er lidt mere roligt. Det tror jeg vil gavne hende, hun har så meget død i sit lille liv, hendes onkel døde for nogle år tilbage, hendes oldefar døde også for nogle år siden, nu Tim. Ja og Jasmin hendes storesøster oplevede hun ikke dø, men hende snakker hun meget om også.
Syntes ikke det er fair at det skal “gå ud over” børn. Tims datter Lærke hun forstår heldigvis ikke så meget, hvis man kan sige det. Hun tror stadigvæk hendes far kommer og henter hende og de skal lege sammen. Åh altså…
Kærlighed er godt, men for fanden hvor gør den også ondt!

Det hvide hjerte er fra kistens fodende, og der står Sov sødt – Lærke og Nadia
Den lyserøde lå som det første “bag” kisten i kirken, den er fra hans datter Lærke, og der står Far på båndet.