Follow me:

Efteråret har for alvor ramt Danmark

Igår var jeg inde i Aabenraa, parkerede bilen et stykke fra byen, pakke Tobias i barnevognen og jeg begav mig afsted på gåben, fik handlet i Løvbjerg og Føtex, samt gået en tur på gågaden, videre rundt i byen, forbi blomsterhandleren lige ved siden af kirkegården.

Tænkte det var længe siden jeg havde været der, mener det var i april sidste gang, på døds dagen.
Så jeg købte en efterårs/vinter krans, og gik ned med den.

Tobias faldt i søvn på vejen, med en tom M&M’s pose i hænderne ;)

Det var ret underligt at stå der på kirkegården, med min barnevogn og en sovende Tobias. (Han sov i den stilling 5 minutter, da bilen var parkeret lige ved siden af kirkegården da vi startede gåturen, bare så det er slået fast for evt. “bekymrede” læsere!)

Sidst jeg var på kirkegården var jeg jo ret så gravid. Men nu stod jeg jo her med en baby i vognen, meget syrealistisk, for det var jo ikke sådan “det” var planlagt det skulle være. Tim og jeg havde jo et ønske om et liv sammen, men det blev jo så ændret meget pludseligt.
Jeg vil ikke vide hvad  der var sket med mit liv hvis ikke jeg havde mistet Tim, for så ville jeg jo heller ikke have mødt Kenneth, og fået Tobias.
Heldigvis kan jeg ikke se, hvordan mit liv kunne have været – hvis Tim havde været her idag. Jeg har det godt idag, og nyder mit liv, og min nye rolle som mor (igen), nyder livet som kone, bonus mor (igen) osv.

Men til trods for det gode i mit liv, så savner jeg jo også Tim og de ting jeg havde sammen med ham. Han vil altid have en speciel plads i mit hjerte, og med årene vil jeg naturligt, tænkte mindre og mindre på ham, og det gør jeg heller ikke dagligt nu, langt fra. Det er mere når der kommer en sang der minder mig om noget i forbindelse med ham, eller noget helt andet.

Han er mit hjerte, sammen med en masse andre dejlige mennesker, både levende og døde. Men de levende er dem der fylder mest.

Nå det blev en helt anden snak end hvad jeg ville skrive om :) Efteråret!
– kort og godt, efteråret er smukt, og jeg elsker det!
Gåturen blev i øvrigt på 5 km rundt i Aabenraa by :D

efter1 efter2 efter3 efter4

Previous Post Next Post

Du vil måske også kunne lide

No Comments

Leave a Reply