Det hele handler om hvordan du prioritere.
Der er delte meninger om min tid i fitness centeret, men jeg er heldigvis ligeglad med andres mening.

For hvordan tror I jeg er kommet til, hvor jeg er idag. At have tabt 23 kilo på 12 måneder, hvilket gir knap 2 kilo i måneden. Det kommer man ikke sovende til. Eller jeg er ihvertfald ikke.

Der er vitterligt også nogle som kommer med en spydig bemærkning når de hører hvor meget jeg har tabt mig, over hvor lang tid, og hvad jeg har gjort. Når jeg så fortæller at jeg har styrketrænet siden start osv.
Nå ja det forstår jeg ikke at du gider?! Nå men spurgte jeg om din mening? Og hvor er du selv henne med dit vægttab?!

Ja kosten er alfa o mega i et vægttab, hvis man dagligt ligger under sit kcal forbrug, så taber man sig. Men jeg gider ikke tælle mine kcal resten af livet.
Det hele handler om at bryde de dårlige vaner, så det hele på lang sigt lykkedes, og at man ikke ryger tilbage i dårlige vaner.

Det er grunden til at quick fix kure ikke holder

Ja gu fanden er det hårdt, og gu fanden kræver det vilje styrke. Og nej jeg brød mig heller ikke om at være i fitness centeret da jeg fx. vejede 20 kilo mere end jeg gør nu. Det er da ikke rart, man ved sgu da godt når man er overvægtig og man tror alle kigger på en, og peger fingre. Hvilket de færreste reelt set gør.

Jeg prioritere at jeg skal i fitness, kører efter mit program. Hvor jeg er i centeret 5 gange i ugen.
Og sådan er det, jeg prioritere at komme afsted. Jeg vil ikke bare sige, åh jeg gider ikke lige idag, jeg har ondt i hovedet, eller har menses, haft en dårlig dag eller lign.
Man fortryder aldrig en træning, jeg har aldrig gjort det ihvertfald, og havde da trods alt over 300 træninger sidste år

Hvis jeg ser tilbage på sidste år, kan jeg også tydeligt se forskellen, ikke kun at jeg har tabt mig, men også min udstråling. Kropsholdning og ja jeg er ved at have en fin tonet krop efterhånden.

Det giver mig også mod på tanden, når folk interesseret i centeret spørger hvor meget jeg har tabt mig nu. De roser og fortæller mig også at det kan man godt se, og især i ansigtet eller mine lår eller sådan. Det er dejligt at andre også kan se man har tabt sig, flere spørger mig også til råds omkring øvelser osv.
Det er da dejligt at kunne hjælpe andre, jeg ville ønske jeg selv havde haft modet sidste år, da jeg startede til at spørge nogen om øvelser osv.
Men nu, efter 1 år, snakker jeg med mange af de andre i centeret, hvor man bare før “kun hilste”, ved et nik. Nu er det reelt snak og lidt pjat og fif til nye øvelser osv. det er herligt, det er en dejlig verden, den fitness verden!