Min veninde Anja, hendes datter og mig og Nadia var idag et smut til Sønderborg (Jeg havde Nadia idag fordi hendes far og kæreste skulle til begravelse, og Nadia har fri om onsdagen fra skole, så kunne hun jo fint komme med os)
Vi skulle ned og finde en stropløs BH til mig, og nu har jeg jo ikke de mindste bryster så det er ikke altid liiiige let. Jeg skulle bruge en stopløs BH til under kjolen når jeg skal giftes her lige om snart?! Og ville gerne have den på sammen med kjolen osv. på fredag hvor jeg skal prøve kjolen igen. For den jeg havde på da jeg valgte og prøvede brudekjolerne i november sidste år, den sad bare rigtig dårligt og gav mig sådan en irriterende delle foran ved armhulen!! Det går fandme ikke!
Vi fandt en BH i en mørk pearl den er rigtig fin, den sidder som den skal osv. men der er intet fancy over den, ingen blonder eller “tingeltangel” og helt ærligt så er det jo kjolen man skal se og ikke BH´en vel
haha!
Da BHén var købt skulle vi finde lidt at spise og så pludselig stod himmel og hav nærmest foran os, det styrtede ned det lynede og tordnede, den ene gang var vi sgu i tvivl om det slog ned ved siden af os, for lige i det sekund vi så lynet sagde det bare SKRALDEBANG! For hunan vi blev forskrækket alle sammen!
Vi fik os rimelig tørre hen til Føtex hvor vi fik lidt at spise (vi nægter at give 146 kr for en burger med pommes på en cafe)
Efter vi havde spist skulle vi hjem og det styrtede bare ned… Vi stod lidt og ventede i døren ud til gågaden fra Føtex, og blev så enige om at vi lige så godt kunne løbe ned til bilen for det holdte ikke op med at regne foreløbig, …
-og det gjorde det skisme heller ikke, vi løb alt hvad hat og briller kunne holde til (bogstaveligtalt) men da vi nåede ned til bilen var vi gennemblødte, med tryk på gennem!
Vi var våde fra top til tå, inderst til yderst.. Har aldrig prøvet noget lign.
Da vi så endelig havde fået ungerne og klapvogn i bilen skulle vi også ind i bilen, og føj det gik ikke, vi kunne ikke sidde ned så våde var vores bukser, så vi valgte altså at trække bukserne ned om knæene og så sidde i trusser og bluse haha det må virkelig have været et kønt syn, det samme med Nadia på bagsædet, Selina hun var knastør, hun havde jo også lagt i klapvognen hele løbe turen
Billederne er taget umiddelbart efter vi var kørt fra P-pladsen, det regnede så meget at kloarkerne ikke kunne følge med! Der var vand over alt på vejene.
No Comments