Jeg er simpelthen målløs! Læste lige på nettet, at en familie i Canada opdrager deres børn som “intet-køn”!
Den lille **** på billedet med den røde bluse, “dets” køn er hemmeligt, kun sygeplejerskerne der var med til fødslen, “dets” to søskende og far og mor, ved hvad køn “den er”. Den lille hedder i øvrigt Storm.
Den store på billedet, er en dreng og han hedder Jazz, det skulle man ikke tro med de lange fletninger vel.
Forældrene til Storm vil gerne have, at barnet “selv skal opdage, hvem det er”, uden at det bliver påvirket af samfundets forestillinger om, hvad en dreng eller pige bør synes om og interessere sig for.
Forældrene traf valget omkring den mindste, fordi Jazz (storebroderen) på 5 år havde problemer, han blev drillet fordi han gerne ville gå i lyserødt, og have langt hår. Hvilket forældrene gav ham lov til.
Hun og hendes mand siger, at de er klar over, det kan være sværere for deres børn, at de ikke tilpasser sig standarden for, hvad man forventer af drenge og piger. De mener dog, at det er samfundet, den er gal med, og ikke dem selv – de opdrager deres børn til frihed, siger Kathy Witterick.
……
Hvad mener I her i Danmark, kunne I finde på at opdrage jeres børn som “intetkøn” og lade barnet frit vælge tøj, hår længde, legetøj osv.?
Jeg har selv en datter, og jeg har da også købt biler og lastbiler til hende, fordi hun gerne ville have det. Hun har dog aldrig bedt om at få drengetøj på, altså noget med supermand, eller lign.
Hun elsker Toy story, som jeg ser lidt som drengelegetøj. Og der har hun da både sengetøj figurene osv. ved godt piger selvfølgelig også kan lege med det, men “de skal” jo lege med dukker og testel osv. ikk?
I ved nok hvad jeg mener.. Jeg ville aldrig nægte min datter noget hvis hun ønskede det, dog har jeg sat grænsen til hun ville have kort hår som 2 piger i børnehaven har, og det er simpelthen fordi hendes hår ikke kan bære den frisure, det er sådan en frisure hvor de er klippet op i nakken, og det har min datter altså for tykt hår til, og iøvrigt også for mange krøller.
Men ville aldrig behandle hendes som et “intetkøn” .. Hun er jo en pige og skal have kjoler og lyserøde pynteting til håret, noget hun også selv ønsker, ellers havde jeg aldrig “proppet” hende i det, ikke med tvang.
Men det handler vel også om at vejlede sit barn, gør det ikke? Og ikke gøre sit barn til en den…
7 Comments
Interessant debat. Tror faktisk, at hvis der var langt mindre fokus på kønnet hos alle, så ville vi også undgå fordomme mod homoseksuelle og folk med anderledes stil i højere grad. Når man siden barnsben er blevet proppet med billeder i hovedet fra forældre og omverden om, hvordan en pige og dreng skal klæde sig og se ud, så virker det også mere forkert, når nogen træder ud af normen.
24. maj 2011 at 17:39MEN jeg vil samtidig påpege, at jeg synes det er uansvarligt, når barnet en dag bliver gammelt nok til at forstå, at det er opdraget anderledes end andre, fordi verden netop ikke er tilpasset efter barnet. Jeg er sikker på, det er en næsten umulig omvending for barnet.
24. maj 2011 at 17:44I mine øjne er der da noget galt, hvis man tvinger sin pige i kjoler bare fordi det er en pige. Hvis nu hun ikke vil.. Og det virker som om det er det de forældre føler, de skal og derfor holder de det hemmeligt. Langt ude, synes jeg.
Jeg klatrede i træer, afskyede kjoler og nederdele, købte min første racerbane som fire-årig og elskede at hamre og save i min morfars værksted.
24. maj 2011 at 18:48Jeg kan egentlig godt li’ selve konceptet i det forældrene i indlægget gør. Jeg er helt enig med dig i at man ikke kan lade et barn være en ‘den’, for ligegyldigt hvad, er der en biologisk forskel på mænd og kvinder. Ikke kun i forhold til hvordan vores kroppe ser ud, men også i forhold til hvordan vores hjerner biologisk er opbygget (og ja, det er ikke noget jeg bare finder på, det er faktisk sådan at der er videnskabelig forskel på hvor ‘stærke’ mænd og kvinder i gennemsnit er i hhv. venstre og højre hjernehalvdel).
Selv blev min storebror og jeg opdraget temmelig ens: Vi legede begge med Barbie og biler, vi gik begge i tøj med løvernes konge på, vi klatrede begge i træer og vi satte os begge ned for at tegne. Ligemeget hvad man gør, sker der dog en påvirkning.
Så er der også noget i forhold til hvordan man prioriterer som forældre.
Jeg tænker, at hvis man som forældre lægger en masse kræfter i at barnet ikke skal ‘vide’ om det er han eller hunkøn, går de kræfter fra noget andet: f.eks. at tale med Storm om hvad det vil sige at være lige netop Storm og hvor unik han/hun er.
Puha, det blev en lang knudret tekst, håber der også var lidt mening at hente i den
24. maj 2011 at 18:58Den eneste grund til at min datter går i lyserød er fordi folk køber det til hende og jeg gerne vil give hende det 0på når hun ser den pågældende familie.
Men vi som samfund har det med at opdrage vores børn som værende enten piger eller drenge. Altså på den måde at piger går i kjoler, leger med dukker og gå i lyserød og drengene omvendt.
Og samfundet forventer også at børn bliver delt op på den måde. Vi siger en sød og pæn pige eller en vild dreng.
Jeg forstår dem godt men jeg vil ikke gå på den måde så ekstrem til værks
24. maj 2011 at 19:50Ih tak for kommentarerne.
Ja verden i dag er skruet forkert sammen´, hvis du spørger mig. Piger skal i dag gå op i heste, have langt hår, gå i kjoler og tale pænt. Drenge skal gå i mørkt tøj, have kort hår, lege med lastbiler, blive beskidte og kravle i træer.
Jeg har en datter der er en blanding af dreng og pige, hvis man kan sige det. Jeg lader hende udfolde dig, hun klatre i træer som en vild abe, leger krig og soldater, men leger også med Barbie, og elsker kjoler, og tegne blomster osv.
24. maj 2011 at 22:23Jeg lader hende være den hun er, og jeg mener ikke jeg tvinger hende til at gøre noget hun ikke har lyst til, fx. at have kjole på, hvis hun hellere vil have bukser på. Eller lege med dukker. Alt det vælger hun selv, jeg bestemmer ikke for hende hvad “det rigtige” er, fordi hun er pige, og skal opfører sig sådan og sådan, og gøre sådan og sådan, for at være en rigtig pige den dag idag.
Men at overdrive på den måde de gør, det er jo at gå for vidt! Hvis I spørger mig
Hørt, hørt Belinda
– og så vil jeg i øvrigt gerne debattere det igen, når jeg rent faktisk har noget at have mine kommentarer i (aka når jeg engang selv er så heldig at blive mor)
25. maj 2011 at 09:51