Der er mange meninger om hvad man bør, og hvad man ikke bør gøre med babyer.
Jeg kan se det i mine 2 termins grupper på facebook også. Især familie medlemmerne er “så kloge” og bedrevidende, omkring alt.

Nogle mener man nærmest skal isolere sig de første uger efter barnet er født, mens andre mener man skal komme ud blandt mennesker og uvante ting med det samme, så man ikke får et pylret og pjevset barn.

Vi var ude at gå med barnevognen sammen med alle ungerne og hundene, da Tobias var 1½ døgn gammel, han var med ude og handle da han var under 1 uge, han var med til vores klubs agility stævne da han var 8 dage gammel, hvor vi var der i 6 timer. Han sov fra det hele, kun afbrudt af spise og pusletider, men ellers.

Man skal lade vær’ med at lytte til alle de bedrevidende, og især dem der slet ingen børn har, eller det er flere årtier siden de har haft.

De kan mildest talt ikke huske hvordan det er at have baby. Jeg havde selv glemt det, da det jo trods alt er 10 år siden jeg sidst have baby. Det hele falder så naturligt, også her 2. gang.
Men derfor havde jeg nu stadig glemt hvor svært det kan være at komme ud af døren, når man skal huske 20 forskellige ting til baby, og en selv, for at kunne klare sig nogle timer på farten, uden at være helt på spanden. Eller hvor mange gange om dagen, der nu skal skiftes ble.

Man skal lytte til sig selv, og ikke mindst sit barn. Ingen børn er ens, og var Tobias et følsomt barn overfor lyde og forandringer, havde vi heller ikke slæbt ham med diverse steder, så som Kliplev mærken igår, eller til agility stævne. Men nu har vi en meget nem dreng, der stort set sover fra det hele. Så det er kun godt for os, at vi kan komme lidt ud blandt andre mennesker, og se andet end vores egne 4 vægge.