Der er en stor forskel på at være normal vægtig, og lettere overvægtig, eller ihvertfald hvis man ser på min krop.
Ta’ fx de to billeder jeg har sat sammen her neden under. I den røde bluse, vejer jeg omkring de 86-88 kg (!!!!!) det er tilbage i Februar 2009, og det billede i den sorte kjole vejer jeg 76 kg, og er fra juni 2011.

Prøv bare at se den overarm jeg har på det første billede, i dag kan man se former på min overarm, af muskler og knogler. Og hvad med den ret så store bolledejs delle der sidder der foran, og hænger ud over buksekanten, bvarrddd ..
Og sikke da en tøj stil, så vidt jeg husker er det faktisk herre bukser jeg har på!

Du kan da endda se en delle bag ved min arm, der stikker ud, bag på buksen! Ej altså, har jeg virkelig set sådan ud, det kan jeg slet ikke begribe! Det er så let at falde i, og spise alt det der smager så godt, og også sætter sig med det samme man smager på det. Det har jeg gjort i mange år. Ville ikke indse at det var ved at ende galt!

Lige et billede jeg smed på bloggen i februar måned, hvor man også kan se 9 kgs forskel, hvad det gør ved ens ansigt. Sikke nogle kinder man har, og en ret stor kalkun hage!!!!

Nu har jeg kæmpet 1 år, imod min lettere overvægt. Takket være Tim og hans passion for træning, og at have en sund flot krop, gjorde at jeg også kom igang med træningen. (Det havde han fandme! )

11 Maj 2010 startede jeg op i Fitnessworld, og har siden hen været der ret mange gange de uger hvor Nadia var ved sin far, og jeg var meget sammen med Tim, der trænede vi jo gerne hver dag. Han trænede alle hans store muskler og jeg skulle forbrænde lidt fedt på løbebånd, og crosser imens.
Jeg har prøvet samtlige maskiner til diverse muskler i kroppen, med hjælp fra Tim, og jeg blev da også strammet op her og der

Men efter hans død, har jeg kun fået forbrændt fedt, på løbebånd, crosser og lidt hold. I går var min veninde Anja med mig inde og træne, og der var vi også igang med nogle maskiner til maven. Det var helt vildt underligt, at jeg igen lå/sad på de maskiner. Det lyder måske mærkeligt, men der er minder, rigtig mange minder for mig i det fitnesscenter. Og det er både godt og skidt. Vi har fandme haft nogle sjove stunder i det center, grint utrolig meget, og haft nogle gode timer sammen.

Men til sagen, jeg har kæmpet 1 år, og jeg har stadig ikke nået mit mål. Vil gerne ned på 70 kg, så jeg er stadig igang, men jeg ved også et langsomt vægttab er et sundt vægttab, og det holder oftest også ved. Fordi man ikke så hurtigt falder tilbage i samme rille, med take-away og alt for mange aftener foran fjernsynet.

Hvis ikke jeg gør det her for min egen skyld, så for Tims, han var så stolt af mig, at jeg tabte mig, fik en pænere figur og et bedre selvværd. Han roste mig altid, og fortalte gerne folk om mit vægttab og var stolt over at “vise mig frem” .. Det mangler jeg nu.
Men jeg fortsætter, selvom det er hårdt uden sin daglige støtte fra ham der fik mig sparket igang. Men det er godt jeg nu har Anja så håber jeg hun kan sparke lidt til mig, når jeg kommer med dårlige undskyldninger for ikke at komme afsted.

Jeg har kæmpet, og jeg kæmper stadig!
Jeg kan, jeg vil, og jeg når mit mål!